Beretninger om bivirkninger ved kunstig smagsforstærker

 

Her kan du læse, hvad folk, der har oplevet bivirkninger ved kunstige smagsforstærkere som f.eks. MSG har at sige. Du kan selv bidrage til denne side, ved at skrive om dine oplevelser med kunstig smagsforstærker i kommentarfeltet herunder.

Hej,
Jeg får beviseligt migræne af alle former for smagsforstærkere, der kan gøre mig syg i 3-4 dage, og jeg er virkelig syg.  Det kan man blive så syg af, at man har lyst til at gå i søen, hvis man ellers var i stand til at rejse sig. Populært kaldes et anfald for Chinese restaurant syndrom. Hos mig udløses et ekstremt voldsomt migrænelignende anfald, der  også kan være fulgt af åndenød, voldsomme svedeture, hævet tunge og kramper. Jeg er som regel syg i 3 dage og bruger yderligt et par dage på at komme helt ovenpå igen. Det er ikke helt så let at undgå disse stoffer som aspartam, idet mange, der har med fremstilling af mad på spisesteder her i Danmark at gøre, er ret uvidende om disse stoffer, så selv om man spørger sig for, kan man aldrig vide sig sikker, og jeg må ofte lade være med at spise, når jeg er ude. Det skal siges, at der altid står på fabriksfremstillede varer i butikkerne, hvis de indeholder disse stoffer, men man skal kende alle navne på dem for at kunne undgå dem.
 
I Tyskland er der langt mere fokus på dette problem, både i TV og på spisesteder, der tydeligt skilter med tilsætningsstoffer i deres produkter. Jeg venter på, at der snart sker noget lignende her i Danmark. Imens jeg venter, kan jeg så konstatere, at der kommer smagsforstærkere i flere og flere produkter, især gærekstrakt, som af nogle ikke regnes for problematisk, men som jeg faktisk oplever som den allerværste. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er nødvendigt med smagsforstærkere i maden, med mindre den da er fremstillet af underlødige råvarer, men det er måske her, hunden ligger begravet? Man ved i øvrigt, at smagsforstærkere skaber spisetrang, og hvis man ser på de fleste chipsposers indholdsfortegnelse, har man måske en forklarring på, hvorfor man uden videre kan kværne en hel pose og stadig have lyst til mere. Det er ikke smart, når befolkningen bliver federe og federe. Aspartam har samme effekt, lysten til kulhydrater stiger efter indtagelsen af stoffet.
Det er en daglig kamp at komme uden om smagsforstærkerne. Jeg har lige været ude som censor på flere fremmede skoler og har enten måttet lade være med at spise eller bedt om at få at vide, hvad der er i maden, så jeg kunne gå uden om smagsforstærkerne. På min egen skole er kantinen efterhånden opmærksom på problemet især efter at flere af mine kolleger har oplevet mine anfald under fx lejskoler i udlandet, man kan nemlig ikke stole på, at spisetedet forstår, hvad det handler om eller tager det seriøst.
 
Jeg har et 5-årigt barnebarn, som er nøddeallergiker, og det handler om liv og død inden for ganske kort tid, så vi har stor erfaring i at studere indholdslister. Jeg frygter ikke at dø under et af mine anfald, selv om jeg nogen gange føler mig ret langt ude, men jeg har læst om dødsfald i forbindelse med smagsforstærkere, og jeg har prøvet at have åndenød under et meget voldsomt anfald forårsaget af sovsepulver.
Jeg synes, det er alvorligt,det her, men det er godt nok svært at råbe nogen op.
 
Med venlig hilsen
HN

  2 Responses to “Beretninger om bivirkninger ved kunstig smagsforstærker”

  1. Hej.
    Jeg spiste nogle chips, og 1 time senere begyndte det at klø. Men då jeg kom hjem 3 timer senere, så var over halvdelen dækket at røde plamager der kløede og som først forsvandt efter 2 dage. Det var en u behagelig oplevelse.
    Håber det kan blive forbudt at bruge i DK, ligesom det er i Australien. For hvorfor skal vi have sådan et stof som folk blive pisse syge af..og kan dø af det.

  2. Hej…
    Hos mig virker MSG som det rene speed, dvs. jeg er lysvågen hele natten, hvis jeg ved et uheld har indtaget det i maden.
    Jeg tænker på beboerne på vores plejehjem, som får drysset Aromat i deres sovs, og når de så ikke kan sove, så får de sovepiller…
    Plejehjemskøkkenerne kan købe Aromat i halve og hele kilo, og mange gør det…

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)