Aspartam – det giftige sødestof

 

Aspartam (også kendt som “Nutrasweet”, “Equal”, “Splenda”, “Aminosweet” og E nr. 951) er nok det mest anvendte af de kunstige sødemidler. Det bruges i masser af nærings- og nydelsesmidler som f.eks. Diet Coke, Diet Pepsi, Nikoline Light samt de fleste andre “light”-drikkevarer, visse surmælksprodukter fra Arla, Nupo “slanke”-pulver og en lang liste af andre produkter. Dette er meget uheldigt, da det har vist sig at have alvorlige bivirkninger. Ofte viser disse bivirkninger sig først efter længere tids brug, og så kan det være for sent. Det kan nemlig skade helbredet permanent.

Listen over bivirkninger og sygdomme, som dette giftstof har forårsaget, er meget lang. Den hyppigste bivirkning er hovedpine. Andre bivirkninger er bl.a.: Nedsat syn, øjensmerter, nedsat hørelse, ringen for ørerne, forvirring, hukommelsestab, træthed, skælven, depression, aggression, ængstelse, søvnløshed, kortåndethed, forhøjet blodtryk, kvalme, diarré, smerter i underlivet, for tidlig fødsel, kløe, overvægt, hårtab, svulster i hjernen, kræft og dødsfald. Forskning har endvidere vist 67% øget forekomst af type 2 diabetes, og 36% øget forekomst af metabolisk syndrom (forstyrrelser i stofskiftet) ved daglig indtagelse af “diæt”-sodavand, der typisk er sødet med aspartam. Ref: “Diet soda intake and risk of incident metabolic syndrome and type 2 diabetes“.

Bemærk at overvægt er en af bivirkningerne – netop det som de såkaldte “light”-produkter med aspartam opreklameres til at modvirke. Det skyldes, at aspartam giver trang til at indtage energirige fødevarer, især kulhydrater, og får folk til at spise flere af sådanne fødevarer.

Aspartam har følgende bestanddele:

  • 50% phenylalanine (en aminosyre)
  • 40% aspartic acid (en aminosyre)
  • 10% methyl-ester

Ved indtagelse omdannes methyl-ester til træsprit. Træsprit er kendt for at forårsage blindhed hos alkoholikere. Når det indtages, omdannes det til formaldehyd, myresyre og diketopiperazin i fordøjelsessystemet. Formaldehyd er en nervegift, som har tendens til at blive ophobet i kroppen. Leveren kan ikke afgifte formaldehyd, så derfor akkumuleres det i organismen. Myresyre er det stof, som myrer afgiver for at lamme deres bytte. Diketopiperazin er et kemikalie, der forårsager svulster i hjernen.

Frugt indeholder også naturlig træsprit, men i frugt er denne træsprit bundet til pektin, der er en form for fiber. Den naturlige træsprit i frugt udskilles derfor gennem afføringen sammen med pektinfibrene uden at gøre skade. Men i aspartam er denne træsprit ikke bundet til fiber og bliver derfor optaget og omdannet til ovennævnte giftstoffer.

Hvordan blev det tilladt at anvende dette giftstof i fødevarer? Læs videre her:

Aspartam blev i 1974 fremstillet af G.D. Searle, der var et datterselskab af kemifirmaet Monsanto.

F.D.A. (Food and Drug Administration, den myndighed i USA, der skal godkende tilsætningsstoffer til fødevarer og medicin) godkendte oprindeligt aspartam i 1974. Denne godkendelse blev trukket tilbage, da det viste sig at aspartam forårsagede svulster i hjernen. Så i 1983 godkendte F.D.A. kommissær Dr. Arthur Hull Hayes Jr. aspartam til brug i læskedrikke. 2 måneder senere forlod han sin stilling for så 2 – 3 måneder senere at få et job som overordnet medicinsk konsulent for Burson Marsteller, hvor han blev betalt $1000 dagligt. Burson Marsteller er det reklamefirma, som G.D. Searle anvendte. (Firmaet Eli Lilly, der udviklede fluoxetin lykkepillerne, anvendte også Burson Marsteller til at bekæmpe kritikken mod disse piller).

Nye forsøg havde angiveligt vist at aspartam ikke gav anledning til svulster. Senere kom det frem at der var blevet manipuleret med forsøgene. Bl.a. havde kontrolgruppen af forsøgsdyr også fået aspartam, så det så ud som om de dyr, der fik aspartam ikke fik flere svulster end kontrolgruppen, der ikke burde have fået aspartam. Det kom også frem at nogle af forsøgsdyrene, der havde udviklet svulster, fik disse fjernet operativt, hvorefter disse dyr blev regnet for ikke at have fået svulster af aspartamen. Der var mus med hævede lymfeknuder, som blev rapporteret som normale, selvom der var tale om ondartede svulster. Der var mus med svulster, som først blev obduceret et helt år efter deres død. Efter så lang tid var væv begyndt at gå i opløsning og svulster kunne derfor ikke længere identificeres.

En anden person ved navn Michael Tailor, var også involveret i at få aspartam godkendt. Han havde arbejdet dels for F.D.A. og dels som advokat for Monsanto.

Dette er blot nogle få eksempler på korruptionen i F.D.A.

Referencer:

Aspartam og andre kunstige sødestoffer er helt unødvendige, da der findes udmærkede naturlige alternativer. Se f.eks. helseopskrifter.dk for inspiration.

Læs også om andres dårlige erfaringer med aspartam her.

For at advare andre om faren ved aspartam, er du meget velkommen til at udskrive og kopiere disse sider. Du kan så give dem videre til venner og bekendte.