Kræft-forebyggelse

 

Kræft (cancer) er desværre blevet temmelig udbredt i vor tid og er årsag til over 25% af alle dødsfald i den vestlige verden. Det skyldes nok især forandringer i livsstil og kost. Hvilken kost fremmer kræft?

Bagte eller stegte stivelsesprodukter, som f.eks. brød, kiks, kage, pommes frites og chips, er særlig problematiske, fordi opvarmning af stivelse resulterer i dannelse af acrylamid, der er særdeles kræftfremmende. Ifølge nyhedsbrev nr. 57 af 9. september 2009 fra “Healing with Living Foods”, så er acrylamid op til 1000 gange mere kræftfremkaldende i forhold til andre kræftfremkaldende ingredienser i fødevarer. Jo mere fødevaren opvarmes, jo mere acrylamid vil den indeholde. Også DTUs Fødevareinstitut har undersøgt akrylamid og fundet frem til at det er kræftfremkaldende. Læs rapport om akrylamid fra DTU her.

Et surt og iltfattigt miljø i kroppen er noget, som fremmer udviklingen af kræftceller. Det skyldes at normale celler har svært ved at overleve i et sådant miljø. For at overleve muterer de og bliver til kræftceller, der netop kan overlive i et surt, iltfattigt miljø. Et surt miljø bidrager også til nedbrydning af knogler og tænder og medvirker til knogleskørhed (osteoporose). Hvad forårsager et surt miljø i kroppen? De store syndere er bl.a. alkohol, sukker og kaffe. Alkohol er værst ifølge Victoria Boutenko (forfatter til “Greens Can Save Your Life”). Animalske fødevarer (kød, æg og mælkeprodukter) samt mel og gryn er også syredannende, så disse bør ikke indtages i overdrevent omfang.

Det er bedst at have et neutralt (Ph=7) eller svagt basisk miljø i kroppen. Ved en PH-værdi på 7,4 (svagt basisk) bliver kræftceller inaktive, og ved en PH på 8,5 dør de, medens de sunde celler vil overleve. Du kan nemt teste Ph-værdien i din krop ved at tisse på en strimmel indikatorpapir (fås bl.a. på apoteket).

Rå bladgrøntsager er basedannende og giver tilmed et iltrigt miljø i kroppen, som kan bidrage til at kræftceller erstattes af gode, normale celler. Kogte eller stegte grøntsager er dog svagt syredannende og iltfattige, så det er bedst at indtage grøntsagerne rå. Især blad-grønt, agurk og vandmelon er effektive basedannere. Er man ikke vandt til råkost, kan man måske ikke tolerere fra den ene dag til den anden at gå over til store mængder råkost. Så må man gøre det gradvist og lytte til sin krops signaler.

Hvor meget frugt og grønt skal man have dagligt? Victoria Boutenko udførte engang et forsøg i samarbejde med en praktiserende læge, hvor patienter med diverse kroniske sygdomme fik en liter grøn smoothie dagligt og efter nogen tid kom de sig. Så tag gerne en liter grøn smoothie eller min. 1 kg rå grøntsager dagligt. Store mængder rå grøntsager vil også gøre meget for at reducere trangen til junk food, rygning mm. og forbedre ens velbefindende generelt. Brug et stort og varieret udvalg af grøntsager. Til grøn smoothie eller grøn puré kan mange “ukrudts”-planter indgå som f.eks. mælkebøtte, skvalderkål, fuglegræs og hvidmelet gåsefod (melde). Brug ikke planter, som du ikke kender, for nogen af dem er giftige. Også gulerods-top er udmærket og har et langt højere indhold af sunde næringsstoffer end roden. Friske spirer bør også anvendes hyppigt med deres særdeles høje indhold af vitale næringsstoffer. En variant af grøn smoothie er denne opskrift på grøn puré, men sørg for at variere det.

Kartoffelvand er også en effektiv basedanner. Det laves nemt ved at skære en rå, økologisk kartoffel i tynde skiver og lægge skiverne i en kande med en halv liter rent vand. Vandet stilles i køleskabet natten over og drikkes næste morgen, før man spiser morgenmad. Bemærk at kartoflen skal skæres i skiver. Den skal ikke rives på et rivejern, da det vil tilføre en del kartoffelstivelse til vandet, så det bliver mindre effektivt.

En hurtig og effektiv basedanner er tvekulsurt natron (natriumbicarbonat), der også anvendes til bagepulver. Det giver også et iltrigt miljø i organismen. Den italienske kræftlæge Dr. Tullio Simoncini i Rom anvender derfor tvekulsurt natron til sine patienter. Du kan købe tvekulsurt natron hos materialisten for småpenge. Tvekulsurt natron og andre bicarbonat-forbindelser findes naturligt i kildevand. I områder med højt indhold af bicarbonat-forbindelser i drikkevandet er folkesundheden væsentlig bedre end gennemsnittet. Tvekulsurt natron virker bedst mod kræft i fordøjelseskanalen. Det bør ikke tages i mere end 3 uger i træk. Doseringen bør maximalt være 2 teskefulde dagligt i den første uge (1 tsk. om formiddagen og en tsk. om aftenen) og derefter maximalt 1 teskefuld dagligt i de resterende 2 uger. Efter en 3-ugers kur med tvekulsurt natron bør man vente mindst 1 måned, før man evt. tager en kur mere. Man bør ikke tage tvekulsurt natron sammen med et måltid, da det vil neutralisere mavesyren og forstyrre fordøjelsen. Det tages bedst et par timer før eller efter et måltid.

Det er som nævnt også vigtigt at undgå et iltfattigt miljø i kroppen. Rygning forårsager iltmangel i organismen og kan derfor fremme kræft. Det skyldes at kulilten i røgen binder sig til de røde blodlegemer, så de ikke kan optage så meget ilt som normalt. De røde blodlegemer har til opgave at føre ilt ud til kroppens celler. Motion i frisk luft bidrager til at ilte organismen og er derfor godt, særlig hvis man har stillesiddende arbejde.

Varme kan også være en god hjælp i kampen mod kræft. Det er blevet opdaget, at nogle kræftceller dør ved en temperatur, der er 2 grader lavere, end hvad raske celler kan tolerere. Feber er et af kroppens våben mod skadelige mikroorganismer. Kroppen tager dette våben i brug, når andre midler har været utilstrækkelige. Så normalt skal man ikke forsøge at køle en feber ned. Tværtimod, for feberen helbreder. Hvor høj feber kan man tåle? Over 40 grader C er risikabelt for mennesker med hjerteproblemer, da det belaster hjertet hårdt. Meget høj feber (omkring 41 grader C) over en længere periode kan forårsage dehydrering og hjerneskade, så det er ikke at spøge med.

Specifikt mod hudkræft er der en almindelig ukrudtsplante, der i forsøg har vist sig at være effektiv. Det er planten gaffel-vortemælk (Euphorbia Peplus). Plantens saft påføres det angrebne sted en gang dagligt i 3 dage. Kuren kan gentages efter behov. Planten er svagt giftig, så den bør ikke spises. Gaffel-vortemælk findes fortrinsvis som ukrudtsplante på marker med afgrøder, der er sået om foråret.

Noget, der måske er vigtigere end alt det ovenstående ved forebyggelse af kræft og sygdom i almindelighed er mental sundhed. Dr. Vogel skrev i hans bog “Den lille Doktor” at en negativ psykisk indstilling er en af de største kræftfremkaldende faktorer. Undgå derfor så vidt muligt faktorer, der giver stress og undertrykkelse.

Referencer:

  • Healing with Living Foods nyhedsbrev nr. 57 af 29. september 2009
  • Victoria Boutenko: “Greens Can Save Your Life”
  • A. Vogel: “Den lille doktor
  • Ole Larsen: “Hovedpine og Rygsmerter
  • Andreas Moritz: “Kræft er ikke nogen sygdom” (bogen kan anbefales til enhver, der døjer med kræft eller ønsker at forstå denne tilstand).
  • Dr. Mercolas nyhedsbrev af 20. august 2009
  • British Journal of Dermatology, 27. januar 2011