Tandpleje

 

Tandsundhed er ikke bare vigtigt for at bevare tænderne. Paradentose (tandkødsbetændelse) kan f.eks. opformere sundhedsskadelige bakterier, der kan brede sig til resten af kroppen og bl.a. føre til betændelse i hjerteklappen og andre hjerte-kar-sygdomme. Paradentose tredobler faktisk risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom!

Forebyggelse af caries og paradentose

For at forebygge caries (huller i tænderne) og paradentose (tandkødsbetændelse), er det en god ide at rense mellemrummene mellem tænderne dagligt med tandtråd, for her kan urenheder ellers sidde uforstyrret og give grobund for caries og andre bakterier. Sådanne urenheder medvirker også til dårlig ånde. Undersøgelser viser, at daglig brug af tandtråd forlænger livet med 6,4 år i gennemsnit. God tandpleje er derfor også vigtigt for helbredet generelt.

Tandbørstning bør udføres med en blød kvalitets-tandbørste med afrundede hårspidser. Med en sådan tandbørste kan man også børste tandkødet uden gener. Det er spidserne på tandbørsten, der gør arbejdet med at fjerne urenhederne. Derfor bør man kun anvende et let tryk på tandbørsten, så hårene ikke bøjes om. En elektrisk tandbørste er mere effektiv. En tandbørste bør udskiftes, når hårene begynder at blive bøjede. Man bør ikke børste tænder lige efter at man har spist, særlig ikke hvis man har indtaget syrlig føde eller syrlige drikkevarer, da disse blødgør emaljen, så tandbørstningen vil være hård ved emaljen og ridse den. Det kan være en god ide at skylle munden med rent vand efter indtagelse af syrlige føde- eller drikkevarer.

Endvidere kan det være en god ide at skylle munden med brintoverilte en gang i mellem. Anvend 3% brintoverilte, der fortyndes yderligere i lidt vand. Er der tendens til betændelse, så kan man skylle munden dagligt med brintoverilte i en periode.

Fluor i form af natriumfluorid (sodium fluoride), som tilsættes mange tandpastaer, nedbryder bindevæv, også tandkødet, og kan derfor forårsage mellemrum mellem tænder og tandkød, hvor paradentose kan udvikle sig. Fluor er særdeles giftigt og kan optages gennem mundens slimhinder til kroppen. Det kan forårsage nedsat intelligens og hjerneskade. Brug derfor ikke tandpasta med fluor.

Huller kan børstes væk

Når man er til regelmæssigt tandeftersyn, kan man spørge tandlægen, om der er begyndende caries-dannelse nogen steder. Hvis der er det, så få præciseret, hvor det er, og gør en ekstra indsats med tandbørsten netop der. Så kan man ofte fjerne denne begyndende caries, så den er helt væk inden næste eftersyn, og på den måde slippe for en tandfyldning.

Naturlig vedligeholdelse af tandemalje

Tandemaljen bliver opbygget og vedligeholdt vha. mineraler fra spyttet. Det er derfor en fordel med stor spytproduktion i munden. Endvidere kræver emalje-genopbygningen et enzym kaldet adenosin-di-fosfatase og muligvis andre enzymer. Disse enzymer ødelægges af fluorid (fluorforbindelser), som tilsættes i mange tandpastaer.

Valg af tandpasta

Næsten alle tandpastaer indeholder glycerin (også kaldet glycerol), der lægger sig som en film på tænderne og hindrer mineraler fra spyttet i at opbygge og vedligeholde emaljen. Der findes dog enkelte tandpastaer på markedet uden glycerin som f.eks. A. Vogels Echinacea-tandpasta. Man kan også nemt og hurtigt lave sit eget alternativ til tandpasta. En simpel opskrift er kokosolietandpasta. Se opskriften her. I stedet for tandpasta kan man børste tænder i tvekulsurt natron. Det er et basisk pulver, der neutraliserer syre i munden. Tvekulsurt natron er harmløst og anvendes også som hævemiddel i bagværk.

Sodium Laureth Sulfat (SLS) er et skummende middel, der tilsættes i nogle tandpastaer. SLS anvendes også i rengøringsmidler til fjernelse fedtstoffer. Det er et temmelig krads middel, der forstyrrer slimhinderne i munden og bør undgås.

Fluor (ofte i form af natriumfluorid) er et giftstof, der også tilsættes en del tandpastaer. Det er et affaldsstof fra visse industrier, der gør tandpastaen direkte sundhedsskadelig. Fluor ophobes i koglekirtlen i hjernen og kan med tiden føre til udvikling af demens-sygdomme. Fluor blev tilsat drikkevandet i nazisternes koncentrationslejre under 2. verdenskrig for at gøre fangerne mindre oprørske og mere medgørlige. I dag anvender visse suppressive regeringer (bl.a. i Australien, Irland, Israel, New Zealand og USA) fluortilsætning i befolkningens drikkevand. Hvis du opholder dig i et af disse lande, er det klogt at undersøge, om der er fluor i drikkevandet, før du drikker det. Hvis det indeholder fluor, er det bedre at drikke rent vand købt i flasker, eller at investere i et vandrensningsanlæg, der kan fjerne fluor.

Tandpasta med fluor bør aldrig gives til børn, da de nemt kommer til at sluge lidt af det. Og selv om de ikke sluger det, så vil noget af det optages gennem slimhinderne i munden. Fluors evt. forebyggende virkning mod caries (der ikke er veldokumenteret), opvejer ikke dets sundhedsskadelige virkninger, der bl.a. omfatter hyperaktivitet, alzheimer og andre skader på hjerne og nervesystem, kræft, og meget andet. Det er også meget tvivlsomt om fluor forebygger caries. Som nævnt ovenfor, så skader fluorid tandkødet, og det ødelægger enzymer, der er vigtige for genopbygning af tandemaljen. Jeg fik selv caries som ung, hvor jeg brugte tandpasta med fluor. I over 10 år har jeg ikke brugt tandpasta med fluor, og har ikke haft behov for en eneste ny tandfyldning i den tid.

Hvis man ikke har problemer med tandsten, kan man undvære tandpasta. En tandlæge, som jeg talte med, fortalte, at han normalt slet ikke bruger tandpasta, men blot børster tænder i rent vand. Tandpasta bruges også for at få frisk ånde. Til det formål kan man f.eks. bruge pebermynte.

Kostens betydning

Undgå at give dine tænder syrebad ved indtagelse af sodavand og især cola, der indeholder fosforsyre. Disse drikkevarer har en pH på omkring 3,0, hvilket ætser emaljen. Begræns indtagelse af sukkerholdige fødevarer. Især dem man har i munden i længere tid, som f.eks. bolcher bør undgås. Større mængder af sur og syrlig frugt som f.eks. appelsin, citron, grapefrugt og rabarber samt frugtjuice skader også emaljen. I stedet kan man spise moderate mængder af naturligt modnet, sød frugt.

En væsentlig del af kosten bør bestå af grøntsager, gerne rå eller let kogte.

Referencer: