Smagsforstærker (MSG) kan give hjerneskade

 

Mange fødevarer af ringe kvalitet tilsættes kunstig smagsforstærker også kaldet “det 3. krydderi”. Det tilsættes bl.a. i kartoffelchips og andre snacks, forskellige færdigretter med kød eller erstatninger for kød, saucer, dressinger, marinader, bouillon, supper og andre lignende produkter fra fødevarefabrikker, der stræber efter at benytte så billige ingredienser som muligt og samtidig opnå en akseptabel smagsoplevelse. Det tilsættes også i visse krydderiblandinger, bl.a. tarvelige udgaver af grill-krydderi.

Kunstig smagsforstærker er et kemikalie kaldet mononatriumglutamat eller MNG (på engelsk monosodiumglutamat eller MSG). Der findes desuden forskellige varianter af dette kemikalie, der også anvendes som smagsforstærker. Her er en liste over nogle af de forskellige betegnelser for kunstige smagsforstærkere, som kan læses på varedeklarationer på underlødige fødevarer:

  • Aromaforstærker
  • Det 3. krydderi
  • E-numrene fra E620 til E635 (E621 er MSG)
  • Glutamat
  • MNG
  • Mononatriumglutamat
  • Monosodiumglutamat
  • MSG
  • Natriumsalt af glutaminsyre
  • Smagsforstærker

Smagsforstærker fremstilles i dag ved hjælp af bakterier, som dyrkes i stivelsesholdige eller sukkerholdige substanser.

Hjerneskade og andre bivirkninger ved kunstig smagsforstærker

MSG hæmmer virkningen af mæthedshormonet leptin, og kan føre til overspisning, der igen kan føre til livsstilssygdomme som f.eks. autoimmune sygdomme, diabetes, hjertekarsygdomme og overvægt. MSG er et såkaldt excito-toksin. Det betyder, at det overstimulerer kroppens celler så meget, at de kan tage skade eller ligefrem dø. MSG kan forårsage hjerneskade og medføre indlæringsvanskeligheder, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Andre lidelser forbundet med MSG er bl.a. depression, hovedpine, svimmelhed og træthed.

Det er derfor fornuftigt at undgå MSG og andre kunstige smagsforstærkere.

Man kan undgå MSG ved at holde sig fra færdigretter, anvende rene råvarer uden tilsætningsstoffer i madlavningen og købe økologiske varer. Når man er på indkøb, bør man holde øje med, at ingen af betegnelserne på ovenstående liste findes på varedeklarationen. Ved restaurantbesøg kan man spørge tjeneren efter retter uden kunstig smagsforstærker, eller man kan vælge en økologisk restaurant, der vil garantere at kunstig smagsforstærker ikke anvendes i deres retter.

Anvendelse af smagsforstærker har været særlig udbredt i visse asiatiske restauranter, og akutte bivirkninger fra smagsforstærker er derfor blevet kaldt for “Kinesisk restaurant syndrom”. Disse bivirkninger kan være:

  • Smerter i brystet
  • Rødmen
  • Hovedpine
  • Følelsesløshed eller en brændende følelse i og omkring munden
  • En følelse af trykken i ansigtet eller hævelse
  • Sved
  • Unormal hjerterytme
  • Hurtig puls
  • Begrænsning af luft til lungerne
  • Hævelse i halsen
  • Kvalme
  • Træthed
  • Søvnforstyrrelser
  • Urolighed, adfærdsforstyrrelser

Naturlige alternativer til smagsforstærker

Smagsforstærker bidrager til den såkaldte umani-smag, også kaldet den 5. smag. Ordet “Umani” er japansk og betyder lækker. Naturlige fødevarer, der kan bidrage til umani-smagen og give en god og fyldig smagsoplevelse i stedet for kunstig smagsforstærker er bl.a.

  • avocado
  • citron
  • krydderier
  • løg (herunder også hvidløg, porre, ramsløg mm.)
  • oliven og olivenolie
  • selleri
  • svampe
  • tang
  • tomat
  • valnød

Det er således nemt at lave gode, smagfulde retter med naturlige ingredienser i stedet for at tilsætte den sundhedsskadelige kunstige smagsforstærker.

Læs hvad folk, der har oplevet bivirkninger ved kunstig smagsforstærker har at sige på siden “Beretninger om bivirkninger ved kunstig smagsforstærker“.