Apr 302017
 

Nye varer

Gurkemeje er et af vore mest populære produkter, både som krydderi og som kosttilskud. Nu har Biosym lanceret et stærkt forbedret gurkemejetilskud: Curcusym Boost. Det udmærker sig ved, at optageligheden er hele 185 gange bedre end standard gurkemejeekstrakt. Det er klar til at blive optaget i organismen en time efter indtagelse mod 7,5 timer for standard gurkemejeekstrakt. Det virker i 24 timer mod kun 2 timer for standard ekstrakt. Læs mere og bestil Curcusym Boost her.

HayMax er en ny salve på det danske marked. Den har evnen til at opfange pollen, støv og andre allergener, så gener fra disse mindskes, hvis man har høfeber eller pollen-allergi. HayMax er fremstillet udelukkende af økologiske ingredienser.

Led i Form fra Solaray er en nyhed med en kombination af 10 forskellige urter, bl.a. djævleklo-rod. Djævleklorod kendes også fra naturlægemidlet Venustorn. Led i Form bidrager til at vedligeholde fleksible led og god bevægelighed.

Natur-Drogeriet er begyndt at fremstille økologiske kosttilskud. Et af de første tilskud, der er blevet økologisk, er Body-Heat med stærk Chili-peber.

 

Sandheden om vacciner

I mit februar-nyhedsbrev skrev jeg om en amerikansk undersøgelse, der viste en klar sammenhæng mellem børnevaccination og forskellige lidelser som allergier og autisme. Men der er flere alvorlige problemer med vacciner. Den amerikanske læge Ty Bollinger har produceret en dokumentar-serie med titlen “The Truth about Vaccines”, der havde premiere i denne måned.

Her er nogle interessante data fra denne dokumentar-serie:

  • Aluminium tilsættes i nogle vacciner (bl.a. den nu anvendte HPV-vaccine “Cervarix”). Når aluminium sprøjtes ind i kroppen, kan det komme videre til hjernen og medvirke til autoimmune sygdomme og nervesygdomme som alzheimer.
  • Når man på naturlig vis får en virusinfektion drejer det sig normalt kun om en enkelt variant  af en virus. Det er blevet observeret, at vaccination mod en enkelt virus sjældent giver bivirkninger, men ved vaccination mod flere forskellige virus inden for et kortere tidsrum eller i samme vaccine, øges risikoen for alvorlige bivirkninger betragteligt. Inflamation af mave-tarm-systemet er en sådan alvorlig bivirkning. Mange vacciner anvendes mod flere forskellige virus. HPV-vaccinenen er mod 2 – 4 varianter af HPV-virus. Influenza-vaccinen er typisk mod 3 varianter af influenza-virus. MFR-vaccinen til børn er mod 3 helt forskellige virus (mæslinger, fåresyge og røde hunde). DTP-vaccinen til små børn er mod difteri, stivkrampe og polio.
  • Influenza-vaccinen svækker immunsystemet. Efter influenza-vaccination er der 1,3 gange større forekomst af influenza og 4,4 gange større forekomst af andre former for virus-infektion i luftvejene (bl.a. forkølelse) i forhold til placebo-vaccine. Dette er påvist i et forsøg udført af professor Benjamin J. Cowling et al.
  • Nogle vacciner indeholder fedtstof fra planter. Det kan føre til udvikling af nødde-allergi.
  • MFR-vaccinen er bl.a. tilsat mono-natrium-glutamat (bedre kendt som kunstig smagsforstærker eller MSG). Det er skadeligt for hjernen og nervesystemet og bør derfor ikke sprøjtes ind i kroppen. Ref: Punkt 6.1 i dette produktresume.
  • Pludselig spædbarnsdød forekommer typisk indenfor 24 timer efter vaccination ifølge dr. Paul Thomas. Han fraråder vaccination før 3-års-alderen for at reducere risikoen for komplikationer.
  • 9,9% af piger, der blev vaccineret med “Gardasil” mod livmoderhalskræft, kom på skadestuen indenfor 42 dage efter vaccinationen, og sammenlagt har denne vaccine forårsaget 250 dødsfald i USA siden den kom på markedet.

Dette var et lille udpluk af informationer fra “The Truth about Vaccines”. Jeg kan ikke se fornuften i at lade sig vaccinere, men man kan jo heldigvis sige nej.

 

Peeling er måske ikke en god ide

Peeling eller eksfoliering er fjernelse af døde hudceller, hvilket kan få huden til at se yngre ud. Men de døde hudceller har faktisk vigtige funktioner, så det er bedst at lade dem blive siddende.

De døde hudceller har bl.a. disse gavnlige egenskaber:

  • beskytter mod UV-lys
  • beskytter mod kontakt med skadelige stoffer
  • beskytter mod infektion
  • giver næring til gavnlige mikroorganismer i huden

Hudens mikroorganismer har bl.a. følgende vigtige funktioner:

  • Forhindrer unormale celleforandringer
  • Regulerer fedtstoffer og talg
  • Bevarer fugtighed
  • Bidrager til heling af sår
  • Regulerer vitamin D receptorer

Derfor er det bedst at undgå diverse scrubs og andre peeling-remedier. Mikroorganismerne tager også skade af skrappe, antibakterielle sæber, så det må anbefales at begrænse brugen af disse.

Reference: Nadine Artimes

 

Super simpel softice

Softice, vegansk med banan og kokosmælk

Super simpel softice med bananer og kokosmælk laves nemt på få minutter

Med denne opskrift kan du hurtigt lave en lækker is med mange muligheder for variation.

Grundopskrift til 4 – 6 personer:

  • 6 frosne bananer
  • 1 dåse (4 dl) kokosmælk fra køleskab
  • 6 dadler

Blend ingredienserne og isen er klar. Serveres straks.

Forslag til variationer:

  • Jordbæris: Tilsæt frosne jordbær
  • Valnøddeis: Tilsæt hakkede valnødder efter blendning
  • Chokoladeis: Tilsæt hakket mørk chokolade eller kakaonibs efter blendning

 

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)