Jun 022013
 

Nye produkter

  • Kinesisk Malurt ekstrakt: Kinesisk malurt er et meget efterspurgt urtetilskud, som vi ikke har kunnet skaffe i længere tid. Nu er Natur-Drogeriet kommet med et nyt tilskud, der indeholder standardiseret ekstrakt af den kinesiske malurt i blanding med hyben.
  • Styrk immunforsvaret: Ny bog af Pernille Lund om hvordan immunforsvaret fungerer og hvad du kan gøre for at styrke det. Bogen indeholder desuden Pernille Lunds råd mod 60 forskellige sygdomme og en samling af opskrifter. Denne bog kommer i flot indbundet kvalitet.
  • Sund Mave Sådan! er en ny bog af Søs Wollesen om hvordan du får en velfungerende fordøjelse hvad enten du døjer med hård mave, løs mave, luft i maven, mavesmerter, opstød eller andet. Opskriftsamling inkluderet.
  • Spirebakker og frø til spiring fra GEO er nu tilbage på det danske marked. GEO-spirebakkerne tåler maskinopvask og er egnede til det fleste frøtyper. Til meget små frø anbefaler jeg spireboksen “Bergs Biosalat“. Se hele vores udvalg af frø og bønner, hvoraf mange kan spires, her.
  • Foreningen Alma har udgivet en del hæfter og bøger om afhjælpning af forskellige lidelser vha. homøopatiske midler. Et nyt og aktuelt hæfte er “Insektstik allergi“. Du finder flere hæfter fra Alma her.

 

Sådan får du testet dit behov for kosttilskud

Jeg har for nyligt fået testet mine behov for kosttilskud ved hjælp af kinesiologi. Det foregik hos Domenico di Pierro i København. Han anvender kinesiologi til at undersøge hvilke tilskud, man kan have gavn af, og hvilke man ikke har behov for. Desuden tester han for fødevareintolerencer. Du kan også medbringe de kosttilskud, som du tager i forvejen og få testet om de er de rigtige for dig. Det smarte ved denne test er, at man finder ud af hvad man har brug for i stedet for at gætte eller prøve sig frem. Domenico kommer fra Italien og taler flydende engelsk, men ikke så meget dansk. Hvis du er interesseret i hans test, kan du træffe ham på tlf. 31 26 44 52 eller mail til domenico.dipierro@gmail.com. Hvis du ikke bor i København, eller hvis du foretrækker en kinesiolog, der taler dansk, så foretager andre kinesiologer lignende tests. Du finder en uddannet kinesiolog i nærheden af dig på kinesiologi.dk. Jeg talte med Solveig Rasmussen, der er formand for Danske Kinesiologers Etiske Råd, om hvad man kan med kinesiologi. Hun forklarede, at man f.eks. kan finde frem til hvilket multi-vitamin- og mineral tilskud, der bedst dækker en persons individuelle behov, samt evt. andre gavnlige tilskud. Generelt er det bedst med tilskud, der indeholder et minimum af tilsætningsstoffer. Kosttilskud i kapsler er ofte at foretrække frem for tabletter pga. problematiske tilsætningsstoffer i tabletter. Man kan opdage hvilke fødevarer eller andre stoffer, et individ ikke tolererer og hvad der er gavnligt for det enkelte individ. Dette er individuelt, men nogle generelle råd, som Solveig har fundet frem til gælder for de fleste, er:
  • Husk, at LIVSGLÆDEN er den vigtigste faktor i et menneskes liv. Alt, hvad vi oplever, har betydning for os fysisk, følelsesmæssigt og mentalt (trosmønstre).
  • Begræns raffinerede kulhydrater (sukker, hvidt mel etc.)
  • De fleste har gavn af bitterstoffer (f.eks. fra bitre grøntsager) og sunde bær (f.eks. blåbær og solbær). Bitterstoffer stimulerer nemlig mavesafterne, som er meget vigtige i nedbrydningen af føden. Ufordøjet mad går videre ned i tarmsystemet, og kan her danne grobund for en lang række symptomer (sygdomme). En god mavesaftproduktion er også vigtig for optagelsen af vitaminer og ikke mindst mineraler.
Solveig forklarede også, at candida-svampen, der lever i tarmsystemet, ikke nødvendigvis er et onde, der skal bekæmpes med alle midler. Den skal være der, idet den jo er en del af bakteriefloraen. Men den skal holdes i ave! Svampen lever bl.a. af tungmetaller og begrænser dermed tungmetalforgiftning af organismen. Hvis man har meget candida, kan det være tegn på tungmetalforgiftning med f.eks. kviksølv fra amalgamfyldninger i tænderne. Amalgam består af 50% kviksølv, 20% sølv, samt mindre mængder af kobber, zink og tin. Hvis man har amalgamfyldninger, der skal skiftes ud med plast eller andet, er det derfor vigtigt at tandlægen tager de nødvendige forholdsregler for at begrænse frigivelse af kviksølv mest muligt i forbindelse med udskiftningen. Der findes i øvrigt mange andre svampe, som kan forstyrre et menneskes indre. Mange mener endda, at skadelige svampe er én af vor tids største sundhedstrusler. Solveig har egen praksis i Billum nord for Esbjerg og kan kontaktes på tlf. 75422416 eller mail til kinesiologi.billum@gmail.com. Man kan selv forsøge at lære en enkel kinesiologisk testning. Det er beskrevet kortfattet i bøger som “Slut med Hovedpine og Rygsmerter” af Ole Larsen.Vil man lære mere, så tilbyder kinesiologi-skoler et basiskursus over 4 weekender. Du kan finde en kinesiologiskole på kinesiologi.dk. Dette basiskursus er grundlaget , hvis man vil uddanne sig til praktiserende kinesiolog.
Slut med GMO-afgrøder i Danmark
Der har i de senere år været dyrket mindre arealer med genmodifidere afgrøder (GMOer) i Danmark. Det er nu slut. Kilde: Økologisk Landsforening
Det er glædeligt at vi ikke længere har disse kunstige afgrøder i Danmark, der skader helbredet hos dyr og mennesker. Landmand Ib Borup Pedersen fra Hvidsten forklarer i dette indslag på TV2OJ hvor meget det betød for sundheden i hans svinebesætning at droppe den kunstige GMO-soja og gå over til naturlig soja.Når tilstrækkelig mange landmænd og forbrugere opdager fordelene ved GMO-fri planter, kan det forventes at dyrkningen af GMO-afgrøder gradvis vil ophøre på verdensplan.
Derfor er psykofarmaka en dårlig idé
Man har ikke kunnet undgå at lægge mærke til de mange afsløringer vedr. misbrug og manglende virkning af psykofarmaka, der er kommet frem i medierne i de sidste mange måneder. På ADHD-dagen den 7. maj var der demonstration mod psykofarmaka i København. Her fortæller en pige kort og klart hvordan psykofarmaka skadede hendes liv og hvordan hun kom ud af det igen. Se Didde Menneskebarn her (4 minutter video). Mandag den 27. maj var der høring på Christiansborg om emnet, hvor professor Peter Gøtzsche berettede om den manglende virkning af lykkepiller, og Jette Katrine Jacobsen fortalte om hendes dårlige erfaringer med psykofarmaka til hendes søn, der heldigvis ikke får dem mere. Peter og Jette rammer hovedet på sømmet med deres indlæg, der også er ganske underholdende i betragtning af emnets alvor. Senere i høringen forklarer bl.a. ernæringsterapeut Karen Nørby om kostens betydning i forbindelse med ADHD. Du kan se høringen i Sundhedsudvalget her, hvor du også kan klikke ind på udvalgte indlæg (klik på fanebladet “Talere”), hvor jeg især kan anbefale de ovennævnte.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)