Jul 292017
 

Nye varer

Broccolifrø er et ef de mest eftertragtede frø til dyrkning af spirer i køkkenet. Friske broccolispirer har en radiselignende smag og er gode at tilsætte i salater og som sund pynt på smørrebrød mm. Nu leverer Bioforce (A. Vogel) økologiske broccolifrø til næsten halv pris i forhold til hvad vi havde før. Bestil dine broccolifrø her.

Charwhite er et naturligt pulver, der anvendes til tandhvidtning. Det indeholder aktiv kul fra kokosnøddeskal, der er i stand til at binde belægninger på tænderne, så disse belægninger kan fjernes. Der er tilsat bentonit-ler, der styrker emaljen og appelsinskal, der bidrager til at fjerne pletter på tænderne. Charwhite påføres med en almindelig tandbørste. Læs mere og bestil Charwhite her.

Aktiv kul fås nu som en pind (stick), der er beregnet til at sætte i et glas eller kande med vand for at rense det. Hvis man har drikkevand af tvivlsom kvalitet, kan det være en løsning til at forbedre vandkvaliteten. Pinden er kompakt og derfor nem at have med på ferie. Læs mere og bestil din aktiv kul stick her.

Maca-planten vokser højt oppe i Andes-bjergene i Peru. Roden anses for at være “super-føde”. Du kan få den tørrede maca-rod i pulverform her.

En anden superfødevare er moringa. Det er tørrede blade fra moringa-træet, der vokser i varme områder af Asien og Afrika. Moringa-træet kaldes også for “livets træ”. Moringablade har et højt proteinindhold og kan f.eks. tilsættes i smoothies eller drysses på salat. Du kan bestille moringa her.

 

Roundup forårsager fedme, glutenallergi, depression, søvnproblemer mm.

Fra forskeren Stephanie Seneff er der mere om, hvordan glyphosat (aktivstof i Roundup mm.) påvirker helbredet.

Glyphosat dræber tarmbakterier, der er nødvendige for stofskiftet. Bifido-bakterier er med til at omsættef gluten. Når disse bakterier skades af glyphosat, kan man få glutenallergi. Det har vist sig, at kvinder med glutenallergi har større risiko for at få børn med medfødte misdannelser.

Tarmbakterier danner også aminosyren tryptophan. Denne vigtige aminosyre er nødvendig for dannelse af signalstoffet serotonin og søvnhormonet melatonin. Mangel på serotonin kan give mentale problemer som depression. Mangel på melatonin kan give søvnproblemer.

Aminosyren tyrosin dannes ligeledes af tarmbakterier. Tyrosin anvendes i skjoldbruskkirtlen til dannelse af hormoner, der bl.a. regulerer energiomsætningen i kroppens celler.

Desuden dannes nogle B-vitaminer af tarmbakterier. Glyphosat kan derfor føre til B-vitamin-mangel.

Glyphosat hæmmer et enzym, der aktiverer D-vitamin. Hvis D-vitamin ikke aktiveres af dette enzym, vil det ikke virke. Således kan glyphosat forårsage D-vitamin-mangel, selvom man får tilstrækkeligt med D-vitamin fra kosten og via solen.

Glyphosat hæmmer omsætning af A-vitamin, hvilket kan betyde, at der ophobes for meget A-vitamin i organismen med risiko for A-vitamin-forgiftning.

Glyphosat hæmmer fedt-stofskiftet. Det kan føre til mangel på essentielle fedtsyrer som f.eks. omega-3, og det kan medføre mangel på fedtopløselige vitaminer som vitamin D, E og K.

Glyphosat binder vigtige mineraler, så de bliver uoptagelige. Glyphosat kan derfor forårsage mangel på bl.a. molybdæn, zink og kobolt. Kobolt indgår i B12-vitamin, så dette vitamin kan ikke dannes uden tilgængelig kobolt.

Glyphosat hæmmer optagelse af svovl. Svovlmangel i hjernen er forbundet med autisme.

Mangelsygdomme kan organismen forsøge at kompensere for ved at spise mere. På den måde kan man blive overvægtig og stadig være underernæret.

For at undgå glyphosat kan man holde sig til økologiske fødevarer. I konventionelle fødevarer kan glyphosat forekomme i afgrøder, der nedvisnes med Roundup før høst. Denne skadelige behandling foretages nogen gange i kornafgrøder, bønner, linser, sukkerrør mm. Husdyr som fjerkræ, grise og kvæg fodres ofte med foder, der indeholder rester af glyphosat, der efterfølgende kan findes i det færdige produkt (kød, mælk og æg). Rørsukker, øl, snaps mm. kan også indeholde glyphosat fra de anvendte råvarer.

Rotteforsøg viser, at efter 4 måneders udsættelse for glyphosatholdig føde kan alvorlige sygdomme som kræft forekomme. Forsøg udført af kemiindustrien, som frikendte glyphosat, blev afsluttet efter kun 3 måneder.

Ref: Gluten Free Society, interview med Stephanie Seneff

Koncentrationer i føde på kun 0,1 mg glyphosat pr. kg har vist sig at kunne forårsage organskade hos dyr. Men den tilladte grænseværdi i bl.a. byg, havre og soja er helt oppe på 20 mg pr. kg.

Det er derfor glædeligt, at økologien har stor fremgang mange steder i verden, især i Danmark. Det vil hæmme anvendelsen af glyphosat.

 

Stabiliser blodsukkeret med kold mad

Kulhydratrige fødevarer som kartofler, brød, ris og pasta kan give store udsving i blodsukkeret pga. hurtig optagelse. Men det er meget nemt at håndtere det problem: Lad kartofler, ris og pasta køle af efter kogning, inden du spiser det. Når det køler af, bliver kulhydraterne langsomt-optagelige, så man undgår hurtige udsving i blodsukkeret.

Der er også andre fordele ved langsom optagelse af kulhydrater. Ved hurtig optagelse sker optagelsen allerede i tyndtarmen. Ved langsom optagelse når de frem til tyktarmen, hvor bakterier danner gavnlige fedtsyrer af kulhydraterne. Disse fedtsyrer har nyttige egenskaber, bl.a.:
– fremmer optagelse af vigtige mineraler
– hæmmer opformering af skadelige bakterier
– hæmmer optagelse af giftstoffer

Man kan derfor med fordel spise en kold kartoffelsalat eller pastasalat i stedet for at spise det varmt. Varmt brød bør køle af, inden det spises, og det er godt for helbredet at skrotte brødristeren.

Ref.:
– Dr. Mercolas nyhedsbrev 28. juni 2017
– Ryan Andrews, Precision Nutrition

 

Homøopati fra Heel

Vi kan nu skaffe de fleste af de homøopatiske midler fra Heel, der har et kæmpe udvalg. En del Heel produkter er oprettet på Helseudsalg.dk, og vi skaffer gerne mange flere. Bare lad os vide, hvad du har brug for. Vi kan normalt skaffe det i løbet af 1 – 2 dage. Bare send en mail med din forespørgsel til info@helseudsalg.dk

Vi skaffer naturligvis også homøopatiske midler fra andre producenter, hvis du savner noget.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)