Dec 122017
 

 Nye varer

Plantforce Magnesium: Mineralet magnesium ligger i top 3 blandt mest solgte mineraltilskud. Magnesium understøtter også et normalt, sundt nervesystem og muskelfunktion, og det medvirker til at vedligeholde sundhedstilstanden i knogler og tænder. Plantforce Magnesium er i form af pulver med citronsyre, der opløses i vand. Når det opløses, dannes ionisk magnesiumcitrat. Det er især godt at tage inden sengetid, da det bidrager til en god nattesøvn. Bestil Plantforce Magnesium her
Det fås også med D-vitamin, K2-vitamin, C-vitamin mm. Denne udgave hedder Mag Osteo og kan ses her.

MSM (methyl-sulfonyl-methan) er en organisk svovl-forbindelse, der ofte fremstilles ud fra petrolium. Nu kan du få MSM fremstillet af plantemateriale. Det kommer i vegetabilske cellulose-kapsler med hele 1000 mg. pr. kapsel. Bestil Plantforce MSM her.

Chaga-svampen har i århundreder været anvendt i østeuropa. På dansk kaldes den birke-spejlporesvamp. Nu kan du få ekstrakt fra denne svamp i kapsler. Dette tilskud af Chaga svampeekstrakt er fremstillet i Norge. Læs mere og bestil Chaga-ekstrakt her.

Hair Gro fra New Nordic er et nyt tilskud med bl.a. urter, biotin og zink, der bidrager til normal hårvækst. Læs mere og bestil Hair Gro her.

Deodorant indeholder ofte sundhedsskadelig aluminium. Vi sælger ikke sådanne deodoranter. Vi har netop fået en ny aluminiumsfri deodorant med aktiv kul, der opsuger svedlugt. Desuden indeholder den magnesium, tvekulsur natron (bagepulver), kokosolie, E-vitamin mm. Der er tilsat naturlig, mild duft. Bestil Schmidt´s Charcoal + Magnesium deodorant her. Den fås også i en udgave uden duft her.

Hamp te: Denne te består af blade, blomster og frø fra hamp. Den anvendte sort er fri for det euforiserende stof THC. Smagen er mild, frisk og sødlig.

 

Godt lys giver dig energi og fremmer sundheden

Jeg har tidligere skrevet om lysets betydning for helbred og velvære. På plejehjemmet Rosenvang i Århus Kommune har man gjort noget ved det og installeret lys, der passer til den naturlige døgnrytme. Om dagen er lyset hvidt, men om aftenen ændres det til varmt og gulligt. Der er således ikke søvnforstyrrende blåt lys om natten. Det har gjort en mærkbar forskel. Beboerne sover bedre, og der er færre problemer med beboere, der er oppe og går omkring om natten og ikke kan sove. Godt tilpasset belysning reducerer træthed og depression. Personalet beretter, at de har mere energi, og at de holder sig mere friske og har bedre humør.

Kilde: Installations Nyt, december 2017

Læs mere om hvad du kan gøre for at forbedre belysningen i dit hjem i mit nyhedsbrev fra oktober 2016.

 

Aluminium forbundet med autisme

Et nyt studie udført af bl.a. professor Christopher Exley, der er ekspert i aluminium, har vist en klar sammenhæng mellem autisme og aluminium i hjernen. Studiet fandt usædvanligt høje niveauer af aluminium i hjerneceller hos personer med autisme.

Aluminium findes i flere børnevacciner, bl.a. DTP (mod difteri, stivkrampe og kighoste) og HPV mod livmoderhalskræft. Den nye “Gardasil 9” HPV-vaccine indeholder dobbelt så meget aluminium som den gamle “Gardasil”. Desuden er aluminiumet i den nye Gardasil 9 i nanostørrelse, så det formodentlig lettere trænger ind i cellerne. Man kan derfor frygte, at Gardasil 9, der kom på markedet for nyligt, vil give endnu flere tilfælde af alvorlige bivirkninger.

Ref: Aluminium in brain tissue in autism

Vacciner, der ikke er forgiftet med alumium, indeholder ofte andre skadelige ingredienser. F.eks. indeholder MFR-vaccinen (mod mæslinger, fåresyge og røde hunde) nervegiften mono-sodium-glutamate, der er bedre kendt som kunstig smagsforstærker i junkfood.

Lægemidler skal normalt testes for effektivitet og sikkerhed vha. placebo-kontrollerede forsøg, før de kan godkendes. Sådan er det ikke med vacciner. De godkendes uden placebo-kontrollerede forsøg.
Uvildig forskning har vist, at DTP-vaccinen giver 5 gange større børnedødelighed sammelignet med ingen vaccination.

Ref: The Introduction of Diphtheria-Tetanus-Pertussis and Oral Polio Vaccine Among Young Infants in an Urban African Community

Et amerikansk studie har vist 4,7 gange højere forekomst af autisme, hyperaktivitet og indlæringsvanskeligheder hos vaccinerede børn sammenlignet med ikke-vaccinerede. Samme studie viste 26 gange højere forekomst af høfeber hos vaccinerede sammenlignet med ikke-vaccinerede.

Ref: Vaccination and Health Outcomes

Vaccination er et frivilligt tilbud i Danmark, og ingen må påtvinges vaccination. Vaccinationstvang er en overtrædelse af artikel 3 i EUs charter om grundlæggende rettigheder.

Ref: http://www.europarl.europa.eu/charter/pdf/text_da.pdf

 

Er screening for tarmkræft en god idé?

For 3 år siden begyndte man at tilbyde screening for tarmkræft hos personer i alderen 50 – 74 år. Afføringsprøver undersøges for blod, hvilket muligvis kan indikere tarmkræft. Ved mistanke indkaldes patienten til kikkertundersøgelse af tarmsystemet. Denne undersøgelse kan være ubehagelig, og der er risiko for, at tarmen punkteres.

Ifølge professor John Brodersen fra Københavns Universitet vil screening for tarmkræft ikke reducere den samlede dødelighed. Man kan redde nogle få mennesker fra at dø af tarmkræft, men til gengæld vil flere dø af bivirkninger fra screeningen. Desuden lægger screening af raske mennesker beslag på udstyr og personale, så syge mennesker må vente på undersøgelse og behandling.

Ref: Naturli, 20. november 2017

 

Juleslik: Marcipanbrød med abrikos

Ved juletid laver jeg ofte marcipan af 75% mandler og 25% dadler. De smager vidunderligt og er fri for raffineret sukker. Jeg har nu prøvet en variant med tørret abrikos i stedet for dadler. Denne variation tilfører lidt syrlighed til den søde smag.
Opskrift til ca. 20 marcipankugler:

  • 200 gram mandler
  • 100 gram tørrede abrikoser
  • mørk chokolade til overtræk, f.eks. Vivani

Sæt mandlerne i blød natten over, så de bliver saftige og lækre. Kør mandler og abrikoser gennem en food processor til en jævn masse. Rul massen til kugler og dyp dem i smeltet, mørk chokolade. Læg kuglerne til afkøling på bagepapir.

Flere opskrifter på sundere juleslik og kage finder du på helseopskrifter.dk her.

God jul!

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)