Aug 312010
 

Produktnyt

  • LongoVital med acai: Den velkendte LongoVital i ny udgave med superfrugten acai. Introduktionstilbud med 22 ekstra tabletter.
  • Grøn te fra Seasalt: Særlig te-blanding med økologisk grøn te, hvidtjørn, ginseng og sennes.

 

Forbud mod GMO-roer i USA

En lille sejr i kampen mod GMO: Gen-modificerede sukkerroer bliver ulovlige at dyrke i USA fra næste år.

Kilde: Landbrugsavisen

Mere om hvorfor GMO ikke er vejen frem, finder du på siden “GMO-problemer“.

 

Nemme og billige alternativer til brød

Jeg har i tidligere nyhedsbreve skrevet om at opvarmning af stivelsesholdige fødevarer til over 130 grader forårsager dannelse af det stærkt kræftfremkaldede stof akrylamid. Derfor frarådes alm. brød og især kiks, småkager, chips, pommes frites og lignende. Som alternativ har jeg bl.a. anbefalet essenerbrød og råkiks. Essenerbrød kræver lidt arbejde at fremstille, og råkiks er ikke helt billige, hvis man spiser dem dagligt i større mængder. Som alternativ spiser jeg nu selv spiret rug, der er en sund erstatning for rugbrød. Jeg køber noget afskallet rug, lægger det i blød i ca. 12 timer og lader det spire i 1 – 3 dage i en stor spireboks. Jeg begynder at spise af det efter 1 dags spiring. Hvis jeg ikke når at spise det hele efter 2 – 3 dage, så sætter jeg det i køleskab. Som variation kan man også bruge afskallet hvede, spelt, havre eller byg. En af de store fordele ved at spise spiret korn, er at proteinet (bl.a. gluten) omdannes til let-optagelige aminosyrer under spireprocessen. Spiret korn er derfor næsten fri for gluten.

Tørt, afskallet korn har en lang holdbarhed og er derfor også egnet som nødhjælp til områder med hungersnød. Det kan nemt sættes i blød og spires lokalt, når det kommer frem. Det er meget næringsrigt og kunne erstatte hvidt mel og sukker, der ofte sendes som “nødhjælp” i dag. Næringsværdien i spirer er 7 – 10 gange højere end i tørt korn. Derfor kan små mængder spiret korn ernære mange flere mennesker end større mængder mel, der bages til brød. Man sparer endvidere faciliteter og energi til bagning.

Hvis man ikke vil undvære bagt brød (det kan være lidt vanedannende), så kan man evt. kassere skorpen. Det er især i skorpen, at den skadelige akrylamid findes. Den bløde del af brødet under skorpen når almindeligvis ikke at blive opvarmet til over 130 grader ved bagningen. At spise almindelige kiks vil være som at spise ren brødskorpe og må kraftigt frarådes, især hvis man har kræft.

 

Undgå sukker efter motion

Efter motion og hårdt fysisk arbejde bør man undgå sukker og store mængder kulhydrater (f.eks. i form af diverse læskedrikke). Det forstyrrer nemlig hormonproduktionen. I stedet bør man indtage et proteinrigt måltid. En anden mulighed og nem måde at få god protein på, er med rå risproteinpulver. Kulhydrater kan man spise før motion, men helst ikke bagefter.

Kilde: Dr. Mercola

 

Få jordforbindelse!

I sidste nyhedsbrev sluttede jeg med at skrive, at jeg var på sporet af et større gennembrud indenfor helseforskingen. Det kommer her:

Vi udsættes for stråling fra mobiltelefoner, el-ledninger, computere, TV-skærme og andet elektronisk udstyr samt fra solen. Brugen af mobiltelefoner anses af en del eksperter som særligt skadelig, men som verden er skruet sammen i dag, er det svært at undvære den praktiske mobiltelefon. Mønttelefoner er på bare et årti blevet sjældne. Elektromagnetisk stråling kan føre til forskelligt ubehag som hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed, rygsmerter og meget andet.

Når man udsættes for stråling, oplades organismen elektrisk. Det kan man måle med et almindeligt voltmeter. Det er denne ladning, der menes at være skyld i de ubehagelige symptomer. Det er dog meget simpelt at slippe af med denne ladning. Man skal bare helt bogstaveligt have jordforbindelse. Det får man ved at gå med bare fødder f.eks. på stranden. Men det er ikke alle, der har mulighed for det til daglig. Det er også en kold fornøjelse om vinteren. Derfor vil det være praktisk at kunne få jordforbindelse på anden vis. Jeg har anskaffet et særligt armbånd til formålet og forbundet det til jorden udenfor via en ledning og en stålstav. Jeg tager så armbåndet på, når jeg arbejder ved computeren, og jeg synes at når jeg bruger armbåndet, så holder jeg mig frisk, selv efter længere tids arbejde.

Hvis det ikke er praktisk at være jordforbundet på arbejdet, så kan man også være jordforbundet medens man sover. Der findes forskellige muligheder i form af særlige lagner, måtter mm. til at opnå jordforbindelse på forskellig vis. Føromtalte armbånd kan også bruges.

At det er gavnligt for helbredet at være jordforbundet er ikke en ny opdagelse. Dr. Vogel skrev i bogen “Den lille dokter”, at det at gå barfodet kunne kurere træthed, overanstrengelse og svag kirtelfunktion. Også Rudolf Steiner skrev om det. Dengang havde man dog ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor det virker.

Ifølge David Wolfe, så vil man mærke resultater bare ved at være jordforbundet i en time om dagen, men jo flere timer, man er jordforbundet, jo bedre. Naturfolk i de varmere lande, der går med bare fødder, er næsten altid jordforbundet. Hvis du døjer med hovedpine, rygsmerter, træthed mm. når du har siddet og arbejdet foran computeren i nogen tid, så prøv det! Det skulle også kunne hindre åreforkalkning og andre sygdomme, hvor mineraler på uheldig måde ophobes i kroppen (nyresten, gigt mm.)

Kilde: Len Foley og David Wolfe

Og nej, desværre sælger jeg ikke selv udstyr til at blive jordforbundet. Jeg modtager heller ikke kommission fra David Wolfe eller andre for at skrive om fordelene ved jordforbindelse. Så jeg kan frit skrive om dets gavnlige virkninger på helbredet.

(Jeg skriver til gengæld ikke så meget om de gavnlige virkninger af de kosttilskud, som jeg sælger. Det er ikke fordi, de ikke er gode og interessante. Det er simpelthen fordi, det ikke er lovligt for mig som forhandler at anprise kosttilskud. Men information om kosttilskud kan heldigvis fås fra andre kilder.)

 

Hurtig banandessert

Har du lyst til noget sødt? I stedet for at købe junk i supermarkedet, så prøv denne meget nemme og hurtige banandessert.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)