May 062014
 

Nye varer

Biodynamisk te: Fra det engelske firma Hampstead har vi nu grøn te og pebermyntete i biodynamisk kvalitet. Teen kommer fra verdens første biodynamiske te-plantage, der ligger ved Himalayabjergene. Biodynamiske produkter er certificeret økologiske. Derudover anvendes særlige dyrkningsprincipper, der sikrer at jorden har et højt humusindhold til gavn for planterne, og der anvendes særlige naturlige homøopatiske præparater for at forbedre planternes sundhed.

Bivoks: Vi er nu leveringsdygtige i plader af ren bivoks i fødevarekvalitet. Det kan bruges til hjemmelavede hudplejeprodukter, bivokslys, mm.

Steviadråber: Det naturlige sødemiddel, der udvindes af steviaplantens blade, har vi nu i flydende form. Det kommer i pipetteflasker, så det er nemt at dosere i f.eks. kaffe, te, morgenmad, kage mm. Disse steviadråber udmærker sig ved at være udvundet med en skånsom filtreringsproces, hvor der udelukkende anvendes rent, koldt vand.

 

Bivirkninger ved vacciner overstiger evt. gavnlige virkninger

Den kendte amerikanske læge Russell Blaylock har givet et foredrag om vaccination. Her er nogle af de væsentligste informationer fra foredraget:

MFR-vaccinen (mod mæslinger, fåresyge og røde hunde) undertrykker immumsystemet, så barnet vil få et generelt dårligt immunforsvar. Mæslinger, fåresyge og røde hunde er sædvanligvis harmløse børnesygdomme, der giver livslang immunitet. Derimod giver vaccinen i lighed med de fleste andre vacciner kun få års immunitet, hvorefter vaccination må gentages for at opretholde immuniteten.

Vacciner er ofte forurenet med skadelige stoffer, bl.a. formaldehyd (et kræftfremkaldende stof, der indgår i visse typer lim, maling og andre kemikalier).

Amning styrker barnets immunforsvar og anbefales.

Skadelige reaktioner på vaccination indtræder ikke altid lige efter vaccinationen. De kan til tider indtræde så sent som flere år efter.

Gentagne vaccinationer overaktiverer immunsystemet og fremkalder inflammation (en betændelseslignende tilstand med akut rødmen og varme). MSG (kunstig smagsforstærker), aluminium og kviksølv, der også findes i nogle vacciner, fremkalder ligeledes inflammation. Andre stoffer, der kan fremkalde inflammation, er bl.a. fluor. Har man fødevareintolerence, kan de fødevarer, som man ikke tolererer, (f.eks. gluten, mælk eller soja) også fremkalde inflamation. Endvidere kan candida-svampen give inflammation. Jo flere vaccinationer, jo større er problemet. I de seneste årtier er der kommet adskillige nye vacciner mod MFR, influenza, livmoderhalskræft mm., hvilket har medført en kraftig stigning i vaccinationsbivirkninger.

Vacciner mod hepatitis B (leverbetændelse) og stivkrampe er blandt de værste. Dr. Blaylock anser det for latterligt at vaccinere mod stivkrampe eftersom risikoen for at få stivkrampe er meget lille, hvorimod risikoen for vaccinebivirkninger er stor. Stivkrampe-vaccination tilbydes ofte på skadestuer til patienter, der har fået et snavset sår, men man har naturligvis ret til at takke nej til vaccinen. Stivkrampe undgås ved at rense såret med fortyndet brintoverilte. Stivkrampe-bakterien kan kun leve under ilt-frie forhold. Brintoverilte giver en kraftig iltning og dræber derfor denne bakterie. Stivkrampe er yderst sjælden i Danmark, og der kan gå år imellem at den forekommer.

Hjernen skades af vaccinationer, hvilket er påvist i dyreforsøg. Blandt bivirkninger ved vacciner er: Depression, gråd i dagevis (hos spædbørn), træthed, dårlig hukommelse, manglende appetit og søvnløshed. Meget alvorlige bivirkninger er bl.a. autisme, sklerose og dødsfald.

Der er påvist en kraftig stigning i tilfælde af pludselig spædbarnsdød efter vaccination mod kighoste. Vaccination mod røde hunde medfører stærkt øget risiko for ledegigt.

Vaccinationer har generelt ikke været årsag til at diverse epidemier er blevet udryddet. Det er bedre hygiejne og bedre ernæring, der har gjort en forskel.

Mange læger er klar over de alvorlige bivirkninger og vil ikke selv lade sig vaccinere. I USA nægter 70% af læger og sygeplejersker at lade sig vaccinere mod influenza.

Den gode nyhed er, at du som regel vil være bedre stillet ved at undlade vaccination, så du kan spare de udgifter og den smerte, der er forbundet med det.

Reference: Russell Blaylock, 88 minutter video-foredrag på engelsk

 

Første amerikanske stat kræver mærkning af GMOer

Staten Vermont i det nord-østlige USA har nu vedtaget at kræve obligatorisk mærkning af de sundhedsskadelige gen-modificerede fødevarer (GMOer). Den nye lov i Vermont ligner EUs lovgivning om mærkning af GMOer, og træder i kraft til juli 2016. Kilde: Institute for Responsible Technology

Andre stater ventes at følge efter. Når fødevarer mærkes “GMO”, så er de nærmest usælgelige og bliver taget af markedet. Dette er en betydelig landvinding i bestræbelsen på at få GMOer udryddet. Hidtil har kemiindustrien formået at hindre lovgivning om mærkning af GMOer i USA, men det bliver der nu lavet om på.

I Rusland siger premierminister Medvedev nu også nej til GMO. Kilde: Institute for Responsible Technology

I Polen og Egypten er man begyndt at udfase dyrkningen af GMO, og i Kenya og Mexico er GMO-dyrkning forbudt. Kilde: Landbrugsavisen

 

For mange kulhydrater er årsag til alzheimer

Fedtforskrækkelse har haft alvorlige konsekvenser for folkesundheden. Sunde fedtstoffer er essentiel føde. Kulhydrater er ikke essentielle. F.eks. levede eskimoer i gamle dage stort set uden kulhydrater i deres kost. Når fedtet fjernes fra kosten (f.eks. pga. forkerte kost-anbefalinger), så vil folk have tendens til at spise for mange kulhydrater (ris, melprodukter, sukker mm.) for at opveje manglen på fedt. Dette er ikke godt for hjernen, der overvejende består af fedt. En fedtfattig diæt giver risiko for alzheimer. Sundt fedt findes f.eks. i frisk avocado, æg (rå eller blødkogte), rå nødder, koldpresset olivenolie, smør fra køer på græs mm.

Det er for stort indtag af kulhydrater, der medfører overvægt og fedme, ikke sunde fedtstoffer.

Mht. grøntsager er de overjordiske at foretrække (salat, kål mm.). Rodfrugter som f.eks. gulerødder har et højt indhold af kulhydrat og bør derfor kun spises i mindre mængder.

Kilde: Dr. David Perlmutter (Mercolas nyhedsbrev af 27/4-2014)

 

Fjernaflæste elmålere udsender meget mikrobølgestråling

Regeringen har besluttet, at alle husstande skal have fjernaflæste elmålere (såkaldte smartmeters). Disse målere sender den aktuelle måling til elselskabet enten via kabel eller trådløst via mikrobølger. Det sidstnævnte er ikke en god løsning og bør forbydes eftersom en sådan måler udsender ca. 50 gange mere mikrobølgestrålingen end en mobiltelefon.

Rådet for Helbredssikker Telekommunikation og Elektro-Hyper-Sensitivitets-foreningen oplyser om dette på stopsmartmeter.dk og opfordrer til at du sender breve til politikere for at stoppe opsætningen af de ikke særlig smarte smartmeters. Du kan læse mere og se forslag til breve her: stopsmartmeter.dk/Smartmeter-kampagne.pdf

 

Forloren tun-salat (vegansk)

Den store tunfisk er højt oppe i fødekæden, og er derfor en fisk, der typisk ligger i den høje ende mht. indhold af tungmetaller og andre miljøgifte. David Wolfe har en opskrift på forloren vegansk tunfisk-salat med solsikkefrø som hovedingrediens:

Ingredienser:

  • ½ liter solsikkefrø
  • 2 spsk. æbleeddike eller citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • tang eller dild
  • hakket løg
  • hakket bladselleri

Fremgangsmåde: Sæt solsikkefrøene i blød i vand i minimum 2 timer. Hæld vandet fra og kom frøene i en food processor sammen med æbleeddike, hvidløg og tang. Kør til du har en masse med en passende konsistens, der ligner tun-mousse. Rør hakket løg og bladselleri i efter smag.

Reference: David Wolfe, 23/4 2014

 

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)