Sep 302013
 

Nye produkter

I denne måned har vi bl.a. skaffet flere spændende hudplejeprodukter fra Marokko.

  • Arganolie med duft: Vores naturlige, koldpressede, ufiltrerede arganolie er en af vore mest efterspurgte hudplejeolier. I en ubehandlet olie bevares de aktive ingredienser bedst muligt. Den specielle argan-lugt fordamper i løbet af få minutter og bør derfor ikke være et problem. Enkelte kunder har dog ønsket en arganolie med bedre duft. Vi har derfor skaffet den samme koldpressede arganolie med tilsætning af æteriske planteolier, der giver olien en behagelig duft. Se 2½ minutters video her om hvordan argan olie anvendes til hudpleje.
  • Grønt ler fra Marokko: Denne grønne ler anvendes bl.a. som ansigtsmaske og renser og afgifter huden. Denne ler er af samme type som den berømte grønne “Illite”-ler fra Frankrig, men prisen er væsentlig lavere. Se 2½ minutters video om hvordan denne ler anvendes her.
  • Savon Beldi (sort sæbe) er en exfolierende specialsæbe fremstillet af olivenolie. Den anvendes til exfoliering, hvilket vil sige at fjerne døde hudceller. Huden efterlades blød og behagelig. Se hvordan sæben anvendes i denne 2 minutters video.
  • Hybenskaller fra Chile består af den rene, tørrede hybenfrugt uden kerner. Det er først og fremmest frugtkødet og ikke kernerne, der indeholder de gavnlige stoffer i hyben. De anvendte hyben kommer fra vilde roser i Andes-bjergene i Chile. Disse afsidesliggende egne er langt fra industri og forurening. Pesticider og gødning anvendes ikke, hvor de vilde hyben gror. De vilde hyben fra Chile fås også som pulver, hvor hele frugten med kerner er anvendt til produktet.

 

Årets helseprodukt 2013

På den nyligt afholdte Helsam-messe blev årets helseprodukt kåret. Prisen gik til Nordic Naturals Omega-3. Denne fiskeolie udmærker sig ved at indholdet af Omega-3 fedtsyrer er i den naturlige form (såkaldt triglycerid form). Desuden er Nordic Naturals kendt for deres høje kvalitet og lave totox-værdier. Totox-værdien er mål for graden af harskning i en olie, og skal helst være så lav som mulig.

 

Fordele ved mælkesyrebakterier i pulverform

Tilskud af mælkesyrebakterier og andre tarmbakterier anvendes til at vedligeholde en sund tarmflora. Men for at få dem ned i tarmsystemet, hvor de skal gøre gavn, skal de passere gennem mavesækken. Syren i mavesækken er hård kost for tarmbakterier, så for at det skal lykkes bedst muligt, fremstiller Engholmgruppen deres tarmbakterie-tilskud i pulverform. Pulveret skal stå i vand i ca. 15 minutter, således at de levende bakterier kan mættes med neutralt vand inden mødet med syren i maven. Man bør drikke vandet med tarmbaterier på tom mave, for at bakterierne kan passere så hurtigt som muligt gennem maven og komme i sikkerhed i tarmsystemet. Det er derfor bedst at tage dem om morgenen inden morgenmaden eller sent om aftenen inden sengetid.

Engholmgruppen har lavet forsøg med tarmbakterier i kapsler, der viste at kun 10% overlevede turen gennem tarmsystemet. Derfor er Engholmgruppens tarmbakterie-tilskud “Probiotic Classic 9” i pulverform, der let oprøres i vand. Det indeholder 9 forskellige typer tarmbakterier.

 

Aktivt kul optager skadelige stoffer i fødevarer

Aktivt kul fremstilles ved lang tids brænding af organisk materiale i en iltfattig ovn. Det aktive kul er i stand til at opsuge store mængder af sundhedsskadelige stoffer. Filtre med aktivt kul anvendes bl.a. til rensning af drikkevand og til luftrensning i bl.a. gasmasker. Aktivt kul fås også som kosttilskud fra Natur-Drogeriet. Det er fremstillet kokosnøddeskal.

Dave Asprey, der udviklede “Den Skudsikre Diæt“, anbefaler tilskud af aktivt kul før indtagelse af fødevarer af tvivlsom kvalitet. Han bruger det selv i forbindelse med restaurantbesøg, hvor man ofte ikke ved, hvad der kan være tilsat af sundhedsskadelige ingredienser. Aktivt kul kan også med fordel tages før alkoholindtagelse for at begrænse alkoholens skadelige virkninger.

Kilde: Dave Aspreys nyhedsbrev af 6. september 2013

 

Arrangementkalender

Jeg har oprettet en side med helse-relaterede arrangementer. Her vil jeg opslå foredrag, demonstrationer mm. Hvis du er bekendt med et arrangement, som du mener bør med på arrangementkalenderen, så er du velkommen til at sende mig en mail. Vi vil så slå det op på kalenderen, hvis vi finder det passende. Du kan se arrangementkalenderen her.

 

 

 

 

 

 

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)