Oct 302016
 

Nye varer

Astragalus Forte: Denne nyhed fra Biosym er markedets stærkeste tilskud af Astragalus. Astragalus er en adaptogen urt, der modvirker træthed og udmattelse. Astragalus bidrager også til at vedligeholde et normalt immunsystem og et normalt hjerte-kredsløb.

Femi Balance fra Solaray er en blanding af 8 urter, bl.a. rødkløver og salvie, der er sammensat specielt til kvinder i overgangsalderen.

Safraprim er et helt nyt tilskud med ekstrakt af safran og B6-vitamin. Safran er kendt som verdens dyreste krydderi, men det er også en urt, der virker beroligende og øger mentalt velvære.

Alfa-lipon er kategoriseret som en fødevare til særlige medicinske formål. Aktivstoffet er den såkaldte alfa-liponsyre, der anvendes til ernæringsmæssig behandling af mangel på alfa-liponsyre ved diabetisk neuropati (nervebetændelse pga. diabetes). Alfa-liponsyre findes naturligt i bl.a. spinat, der dog kun indeholder 1 mg pr. 3,5 kg, hvorimod Alfa-lipon indeholder 300 mg. pr. tablet. Dette produkt er ikke nyt. Det nye er, at det nu må sælges af alle fødevarebutikker, hvor det før kun måtte sælges af apoteker og andre med særlig tilladelse til at sælge lægemidler.

 

Hvilken lyskilde skal man vælge?

De gammeldags lysstofrør og sparepærer er på vej ud, og det skal vi være glade for. De gav et dårligt, flimrende lys, der kun indeholdt en lille del af det fulde farvespektrum. Desuden var der kviksølv i dem, så man kunne blive udsat for kviksølvforurening, hvis de gik i stykker.

Nu er LED-pærer og LED-lysrør kommet på markedet. De bedste LED-produkter har et noget bedre farvespektrum end sparepærer og lysstofrør, og de flimrer ikke så voldsomt. Men de udsender også en del usynligt blåt lys, der får organismen til at tro, at det er højlys dag og hæmmer produktionen af signalstoffet melatonin, der har betydning for en god nattesøvn. Derfor anbefales det at vælge LED-pærer med en farvetemperatur på max. 3000 K (Kelvin). Især om aftenen frarådes lyskilder med høj farvetemperatur over 3000 K. Det anbefales at undgå dæmpbare LED-pærer, da disse flimrer. Denne flimren er usynlig, men kan være forstyrrende og trættende. Har man brug for lysdæmpning, kan man vælge halogenpærer.

Glødetrådspærer som f.eks. halogenpærer har den ulempe, at de bruger meget strøm og afgiver en del varme. Halogenpærer er dog mindre energislugende end de gammeldags glødepærer, der ikke længere er i handlen. Men halogenpærer og andre glødetrådspærer har nogle væsentlige fordele: De flimrer ikke, og de udsender næsten ikke noget af det melatonin-hæmmende blå lys.

Men den største fordel er nok at de udsender infrarødt lys, der er særlig vigtig for helbredet. Det infrarøde lys trænger adskillige centimeter ind i kroppen. Kroppens celler anvender denne varme til energiproduktion. Det foregår i mitokondrierne, der er cellernes kraftværker. Mitokondrierne producerer ATP (adenosin-tri-phosfat), der er det brændsel, som anvendes af cellerne til alle energikrævende processer. Vi har kun ATP i kroppen til få sekunders forbrug, så det skal produceres løbende hele døgnet. Mitokondriernes råstoffer til produktion af ATP er 2/3 infrarødt lys, medens 1/3 kommer fra føden, som vi spiser. Infrarødt lys er derfor vitalt for vores energiproduktion.

Det har også vist sig, at det infrarøde lys har betydning for reparation og vedligeholdelse af øjets nethinde. Mangel på infrarødt lys kan derfor give trætte øjne og synsproblemer.

Når vi er ude i dagslys, får vi masser af infrarødt lys fra solen. Det infrarøde lys passerer også gennem vinduer. Man har observeret, at patienter på hospitaler bliver hurtigere raske, hvis de ligger ved en vinduesplads sammenlignet med patienter, der opholder sig væk fra vinduer.

Hvis man arbejder om natten i kunstig belysning, der er fattig på infrarødt lys, er det derfor ikke så mærkeligt, at man kan føle sig træt og mangle energi. Man har brug for mere infrarødt lys, så her kan halogenpærer hjælpe. Noget af den ekstra strøm, som halogenpærer bruger, sparer man på varmeregningen.

Vil man have helt stabil og flimmerfri belysning, er det optimalt at anvende jævnstrøm. Der fås halogenpærer, der er beregnet til lav-volt jævnstrøm fra en transformator.

Computer- og smartphone-skærme består af en masse små LED-pærer, der også udsender det melatonin-hæmmende blå lys. Dette kan heldigvis reduceres kraftigt ved at installere det lille gratis program “Iris”. Gratis-versionen hedder “Iris mini” og er tilstrækkelig til de flestes behov. Den reducerer farvetemperaturen til 3400 K. Efter lidt tilvænning er det fint for mig, og jeg har nu Iris aktiveret hele tiden på min computer. Om dagen kan man slå funktionen fra, hvis man ønsker det. Den kan også stilles til automatisk at reducere det blå lys om aftenen og køre med fuldt lys om dagen. Pro-versionen til bare 2 Dollars giver mulighed for flere indstillinger af farvetemperatur. Du kan hente Iris mini her.

En anden mulighed er at bruge særlige briller, der filtrerer det blå lys fra. Man kan så anvende disse briller om aftenen, så man ikke får hæmmet melatonin-produktionen inden sengetid.

Kilde: Dr. Alexander Wunsch, interview med Dr. Joseph Mercola 23. oktober 2016

Lysets betydning for vores helbred er så stor, at Dr. Mercola anså dette interview for hans måske vigtigste interview nogensinde!

 

MFR-vaccine kan forårsage autisme

Den britiske læge Andrew Wakefield påviste i 1998 at MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde giver risiko for autisme og andre sygdomme. Medicinalindustrien forsøgte at miskreditere ham, men den stærkt stigende forekomst af autisme i bl.a. USA, hvor denne og mange andre vacciner gives som standard, taler sit tydelige sprog.

Giftige metaller som aluminium og/eller kviksølv tilsættes i mange vacciner. GMO-teknologi anvendes også til en del vacciner i dag, så man får vacciner med skadelige GMO-komponenter, der ikke tidligere har eksisteret, og som organismen derfor ikke er parat til at håndtere.

Jeg har nu set Andrew Wakefields film “Vaxxed”, der dokumenterer den uhyggelige stigning i autisme som følge af MFR-vaccinen, og hvordan vaccine-industrien har forsøgt at dække over denne skandale.

Det nytter at informere om den slags. Efter afsløringerne om bivirkninger ved HPV-vaccinen er tilslutningen nu faldet til 43%. Dvs. at flertallet fravælger vaccinen. Det har nu vist sig, at de vaccinerede piger har 40% større risiko for at få livmoderhalskræft fra en høj-riskiko HPV-stamme sammenlignet med de ikke-vaccinerede. Dette viser, at HPV-vaccinen i lighed med andre vacciner svækker immunforsvaret, så man er dårligere beskyttet mod andre virus end lige netop de stammer, som dækkes af vaccinen.

Kilde: Mit Helbred nr. 5, 2016.

Fra personlig erfaring ved jeg, at influenza-vaccinen svækkede mit immunforsvar, fordi jeg fik årlige influenzaer efter vaccinen, som jeg fik for over 25 år siden. Så jeg skal ikke have flere vaccinationer. De skadelige tilsætningsstoffer og GMO-bestanddele udgør for stor en risiko, og det er tvivlsomt om vacciner er effektive.

Andrew Wakefields dokumentar kan ses på Youtube.

Litteratur: “Vaccination” af Isaac Golden

 

Årets helseprodukt

Årets helseprodukt 2016 blev kåret på Helsam-messen i sidste måned. Prisen gik til Trypton*at. Det indeholder aminosyren tryptofan, B-vitaminer og magnesium, der bidrager til bedre søvn. Læs mere om Trypton*at og bestil her. Trypton*at er vores bedst sælgende kosttilskud til bedre nattesøvn.

 

trypton-at