Feb 212016
 

Nye varer

Havtorn Omega-7 i økonomistørrelse: Den eftertragtede Havtornolie med højt indhold af Omega-7 fedtsyre er nu kommet i en større økonomidåse med 150 kapsler. Få den til kun 229 kr.

Multidophilus 24: Solaray har præsteret et nyt tilskud af gavnlige tarmbakterier med hele 24 forskellige bakteriestammer. Mig bekendt har intet andet tilskud på markedet så mange forskellige typer tarmbakterier. Der er 30 milliarder bakterier i en dagsdosis på 2 kapsler.

Scanalka Mineraler: Det populære mineraltilskud “Berthelsen Mineraler” er blevet opgraderet. Det er nu fri for den svært-optagelige dolomit, der tidligere blev anvendt som kilde til calcium. Nu anvendes i stedet en tangplante (alge) med højt indhold af calcium og magnesium. Netop nu kan du få den nye Scanalka til samme pris som de gamle “Berthelsen Mineraler”.

 

Zika-virus er usandsynlig årsag til mangelfuld hovedudvikling

I Brasilien og visse andre lande i Syd- og Mellemamerika anvendes i denne tid store mængder skadelige pesticider til at dræbe myg, der kan bære zika-virus. Zika-virus blev opdaget i 1947 hos nogle aber i Zika-skoven i Uganda. Myndighederne hævder, at denne virus er årsag til mangelfuld udvikling af hoved og hjerne hos fostre.

Der er flere problemer med den teori. Ud af 404 babyer med mangelfuld hovedudvikling var der kun 17, som blev testet positive for zika-virus. I nabolandet Columbia er der ingen problemer, selv om zika-virus også er meget udbredt der. Det er en forholdsvis harmløs virus, der ikke tidligere har været sat i forbindelse med mangelfuld udvikling af fostre.

Hvorfor ser vi pludselig denne kraftige stigning i antallet af børn, der fødes med mangelfuld hovedudvikling i Brasilien?

En sandsynlig årsag er en vaccination mod stivkrampe, difteri og kighoste. Denne kombinerede vaccine blev gjort obligatorisk for alle gravide kvinder i Brasilien i 2015, og i slutningen af 2015 begynder problemerne for alvor med børn, der fødes med mangelfuld udvikling af hovedet. Gravide kvinder bør ikke vaccineres, da det kan skade det ufødte barn.

En anden mulig årsag er tilsætning af pesticid til drikkevandet for at dræbe myggelarver. Det har man nu gjort i 18 måneder i myggeplagede områder i Brasilien. Det anvendte pesticid “pyroproxyfen” er fremstillet af det japanske firma Sumitomo Chemical, der arbejder tæt sammen med Monsanto. Det er naturligvis forkasteligt at tilsætte et sundhedsskadeligt pesticid til drikkevand.

Andre medvirkende faktorer er underernæring og udsættelse for andre pesticider. De misdannede børn kommer i de fleste tilfælde fra fattige familier, der ikke har råd til god ernæring, og hvor hygiejnen er mangelfuld. Det er også især i områder, hvor pesticider sprøjtes ud over landbrugsafgrøder fra fly, at der er problemer. Disse pesticider driver ofte ind over nærliggende landsbyer.

Kilde: Dr. Joseph Mercolas nyhedsbrev af 16. februar 2016

Danmark importerer store mændger foder og fødevarer fra Brasilien og andre Sydamerikanske lande. Køb økologisk, hvis du vil være med til at stoppe anvendelsen af pesticider. Så slipper du også selv for at få disse giftstoffer, som ofte kan findes i ikke-økologiske fødevarer.

 

Godt nyt: Kraftigt fald i anvendelse af skadelig vaccine

Måske kan det snart blive slut med anvendelsen af den skadelige HPV-vaccine. Sidste år blev antallet af solgte doser halveret i forhold til 2014. Det er en reduktion på mere end 8 gange i forhold til 2013, hvor salget toppede. At denne vaccine har hyppige og alvorlige bivirkninger er de fleste nok efterhånden blevet bevidste om, så vi kan formentlig forvente, at salget snart går i stå.

Carsten Vagn-Hansen skrev i “Naturli” 8. september 2015, at det nu viser sig, at HPV-vaccinen åbenbart øger risikoen for livmoderhalskræft i stedet for at beskytte, så det er glædeligt at denne vaccine er på vej ud.
Kilder:
– Naturli, 11. februar 2016
– Naturli, 8. september 2015
Lægemiddelstyrelsen

 

Vand kan lagre informationer

Vand kan påvirkes af hvad det kommer i kontakt med. Forskere på universitetet i Stuttgart har bl.a. vist, at forskellige planter, der kommes i vand, giver vanddråber et unikt mønster afhængigt af hvilken plante vandet har været i kontakt med. Dette kan være med til at forklare, hvordan homøopatiske præparater virker.

Se hvordan vanddråber ser ud under mikroskop, når de har været i kontakt med forskellige planter: Water has memory (3 minutter video på engelsk)