Sep 012015
 

 

Nye varer

Løvetand, økologisk: Tørret løvetand (bedre kendt som mælkebøtte) er nu kommet i økologisk kvalitet. Den anvendes til urtete.

Salt-inhalator: “Inhalo” salt-inhalatoren indeholder naturligt krystalssalt fra en berømt rumænsk saltmine. Den anvendes ved tilstoppet næse og gener i luftvejene pga. allergi mm. Der medfølger en duftforstærker, som kan tilsættes, hvis det ønskes. Duftforstærkeren består af naturlige duftstoffer fra planter.

Salvestrol Platinum 2000 er et tilskud med koncentrerede ekstrakter af blåbær, brombær og pomerans. Dette tilskud er fremstillet uden kunstige hjælpestoffer, da der kun anvendes rismel som fyldstof.

Zeolit til udrensning: Zeolit er navnet på en type naturlige mineraler, der har en åben gitter-struktur med hulrum, som gør det i stand til at absorbere tungmetaller og andre giftstoffer. Det anvendes derfor til udrensning af kroppen. Det kunne bl.a. være aktuelt, hvis man har fået kviksølv i kroppen fra tandfyldninger, vacciner eller højt indtag af tun og andre større fisk, der ofte er forurenet med kviksølv

En afgiftnings- og udrensningskur med zeolit tager 3 – 4 måneder, hvor man skal tage 1 teskefuld 2 – 3 gange dagligt.

Zeolit kan også afhjælpe visse fordøjelsesproblemer såsom diarre. Det kan desuden bruges udvortes til sårheling.

Vores zeolit-produkt kommer fra Panaceo i Østrig. Det er pulveriseret meget fint med en særlig proces, hvilket forbedrer dets egenskaber væsentligt.

Opdatering 2016: Zeolit er desværre udgået på det danske marked.

 

Mikrobølgestråling får røde blodlegemer til at klumpe sammen

Bo Semelius, professor i teoretisk fysik ved Linköbings Universitet i Sverige, har ledet et forsøg, hvor der blev taget blodprøver fra mennesker før og efter de blev udsat for stråler fra trådløst udstyr. Det viste sig, at de røde blodlegemer klumpede sig sammen efter at have været udsat for stråling i ganske kort tid.

Kilde: Mit Helbred nr. 4, 2015.

Særlig kraftig og skadelig er strålingen fra de såkaldte smartmeters, der trådløst sender information om dit elforbrug til el-selskabet. Dr. Frank H. Springop undersøgte blodet hos mennesker udsat for stråling fra smartmeters. Stråling fra smartmeters er blandt de mest skadelige indenfor trådløst udstyr. Dr. Springops undersøgelse viste, at blodceller tog skade af strålingen. En af forsøgspersonerne fik akut hovedpine, og måtte hurtigt udgå af forsøget. Blodcellerne blev dog snart normale igen, når udsættelsen for stråling ophørte. Du kan se billeder af, hvad der sker med blodcellerne 1 time og 7 minutter inde i dokumentaren “Take back your power“. I samme dokumentarfilm beretter adskillige mennesker, der fik monteret smartmeters i deres hjem, om akut hovedpine og næseblod, der forsvandt igen, når de fik fjernet deres smartmeter eller kom på afstand af det. Der er også observeret tegn på øget inflammation efter udsættelse for stråling fra smartmeters.

Dr. Dietrich Klinghardt undersøgte 10 tilfælde af autistiske børn, og opdagede, at børnenes mødre havde været udsat for høje niveaer af mikrobølgestråling, medens de sov under graviditeten.

På en skole i San Diego i Californien var der en overdødelighed af hjernekræft blandt eleverne. Denne skole havde installeret en sendemast med adskillige kraftige mikrobølgesendere.

Denne svenske forsker Olle Johansson har opdaget, at mikrobølgestråling giver fertilitetsproblemer og kan føre til sterilitet.

Kilde: Take back your power, dokumentarfilm

Asketræer har også vist sig at være følsomme for stråling, da strålingen gør dem mere modtagelige for angreb af svampesygdommen “asketørrer”. I dag er mange asketræer angrebet. En Hollandsk undersøgelse viste, at 70% af asketræerne i byområder er angrebet, medens træer på landet har det bedre.

Kilde: Mit Helbred nr. 4, 2015.

Hvor jeg bor trives de fleste  asketræer stadig, men vi har også et svagt mobilsignal her i området. Dog er nogle asketræer, der stod tæt på højspændingsmaster, gået ud.

Det må anbefales at bruge kablet netwærk i stedet for wi-fi. Hvis man har wi-fi, anbefales det at slukke for det, når det ikke er i brug. Især om natten bør det være slukket, medens man sover. Overvej at skifte det ud med kabler. Jeg har selv kablet netværk i mit hjem. Udover at man slipper for stråling, så har det også den fordel, at det er særdeles driftsikkert og stabilt.

Du bør ikke tillade, at dit el-selskab installerer et smartmeter med trådløs transmission i dit hjem, da disse kan være langt mere skadelige end mobiltelefoner og wi-fi. Læs mere på stopsmartmeter.dk

 

Derfor er økologisk opdrættede fisk bedre

Opdrættede fisk, f.eks. laks, fodres ofte med foder, der indeholder genetisk modificerede organismer med rester af Roundup, og der tilsættes kunstigt farvestof, for at kødet skal blive rødt. Fiskene har ofte meget lidt plads at røre sig på. Der kan anvendes skadelige kemikalier til rengøring af damme og net. Naturen i nærheden af sådanne opdræts-faciliteter kan lide overlast.

Ovenstående er ikke tilladt ved økologisk fiskeopdræt. Læs mere om fordelene ved økologisk fiskeopdræt på iloveoko.dk.

Endnu bedre er vilde fisk, som er fanget i de mindst forurenede områder. De store have er som regel mindre forurenede end de indre farvande. Små fisk som sild og ansjos har som regel det laveste indhold af tungmetaller og andre giftstoffer. Store fisk højt i fødekæden, som f.eks. tun, er det bedst at holde sig fra.

 

Dødelig medicin taget op i EU-parlamentet

Skadelige medikamenter blev taget op på et møde i EU-parlamentets Klagekomite. Margrethe Auken talte på mødet og brugte Peter Gøtzsches bog “Dødelig Medicin og Organiseret Kriminalitet” som reference. Godt at der kommer fokus på dette emne, og at Peter Gøtzsche får den anderkendelse, som han fortjener. Se og hør Margrethe Auken i denne optagelse fra mødet i EUs Klagekomite. Spol frem til 11:40:30 for at høre Margrethe Auken. Hun nævner bl.a., at intet medicinalfirma har sagsøgt Peter Gøtzsche for injurier, fordi hans dokumentation er i orden.

Peter Gøtzsche har også været i TV på Kanal 1, hvor han bl.a. fortalte, at psykofamaka er den tredie-hyppigste dødsårsag i Danmark, kun overgået af hjertekarsygdomme og kræft. Se og hør det interessante interview på Kanal 1 her.

Det er klogt at holde sig langt væk fra psykofarmaka. Læs meget mere om det i Peter Gøtzsches bog “Dødelig Medicin og Organiseret Kriminalitet“.

 

Tilsæt spirer i salaten

En sund grøntsagssalat kan gøres endnu bedre, mere lækker og fyldig ved at tilsætte spirede frø. Mange frø er egnede, bl.a. grønne linser, lucerne, mungbønner, rug, sesam og solsikke. Sidstnævnte har en lækker, nøddeagtig smag. Det er nemt at dyrke spirer i køkkenet ved hjæp en spirebakke eller et spireglas. Spireprocessen gør næringsstofferne i frøene let-tilgængelige, så de er langt mere næringsrige end tørre frø.