Nov 232014
 

I denne måned har vi bl.a. skaffet fine hudplejeprodukter og helselitteratur. Disse er også gode julegaveideer.

UrDeo: Den sunde deodorant uden aluminium og parfume. UrDeo indeholder basiske mineraler, der gør det umuligt for lugtfremkaldende bakterier at trives i armhulen. Denne fine deodorant blokerer ikke for sveden. Den sørger blot for, at sveden forbliver lugtfri. Hvis du synes prisen er lidt høj, så er det supernemt at lave sin egen deodorant med vand og tvekulsurt natron. Se opskriften på helseopskrifter.dk her.

Green Door Stamcelle creme: Denne creme indeholder stamceller fra økologisk frugt. Stamceller er celler på kim-stadiet (i det tidlige udviklingstrin). Cremen har en enestående regenererende virkning på huden. Den kan anvendes til alle hudtyper og anbefales især til hud med alderstegn. Denne creme er baseret på ny forskning og er i superligaen inden for hudcremer. Den er fremstillet i Danmark af Naturfarm i Esbjerg.

BiOrto Magnesium og Zink uden kunstige tilsætningsstoffer. BiOrto har lanceret flere produkter, der er fremstillet af G&G i England. G&G udmærker sig ved kun at anvende naturlige vegetabilske tilsætningsstoffer i deres kosttilskud. Du kan nu også få Magnesium og Zink i denne høje kvalitet.

Dit velsmagende selvmord: Kender du nogen, der stadig drikke “Light”-drikkevarer sødet med det giftige aspartam? Eller kender du nogen, der stadig spiser fødevarer med tilsat kunstig smagsforstærker (det 3. krydderi)? Så giv dem hæftet “Dit velsmagende selvmord” fra Merlin Media. Dette hæfte forklarer kort og letforståeligt hvad disse giftstoffer kan gøre ved kroppen, og hvordan de kunne blive godkendt og anvendt i fødevarer på trods af at de forårsager hovedpine, fedme, kræft, hjerneskade og et væld af andre sygdomme og sågar dødsfald.

Gigt fjernes mest effektivt med naturlige næringsstoffer: Hæfte fra Merlin Media om hvordan gigt forebygges og behandles med naturlige midler uden brug af skadelige syntetiske medikamenter.

Sådan blir du måske 100: Carsten Vagn-Hansens seneste bog om hvordan man bevarer livslysten og et godt helbred, når man kommer op i årene. Dette er en omfattende, men let-læst bog, der bl.a. beretter om livsstilen hos de længstlevende folkeslag i verden, og hvilke landminer, man gør klogt i at undgå for at bevare et godt helbred.

Især i julen er der tradition for at anvende stearinlys. Disse afgiver desværre en del skadelige sodpartikler. Desuden tilsættes ofte diverse kemikalier til stearinen såsom farvestoffer, duftstoffer og stoffer, der forlænger brændetiden. Vi har derfor skaffet soja-lys, der består af ren GMO-fri sojaolie. Denne olie forurener 100 gange mindre end stearin, og så er disse lys fri for tilsætningsstoffer. Du kan få sojalys som fyrfadslys eller som et stort lys med 16 timers brændetid.

 

Oversete årsager til fedme

Fedme skyldes ikke udelukkende, at man spiser for meget og motionerer for lidt. Det er blevet opdaget, at tarmbakterierne spiller en vigtig rolle for stofskiftet, og hvis de vitale tarmbakterier skades, kan det føre til overvægt og mange andre mere alvorlige lidelser. Tarmbakterier skades bl.a. af:

  • Antibiotika. Indtag kun antibiotika, når det er strengt nødvendigt, og sørg for at genoprette tarmfloraen efter en antibiotikakur.
  • Glyphosat (aktivstoffet i bl.a. Roundup). Dette kemikalie virker som et antibiotikum, og selv ekstremt lave koncentrationer, som kan findes i visse fødevarer, dræber vitale tarmbakterier. Det anbefales at indtage økologiske fødevarer, for at sikre sig at de ikke indeholder glyphosat. Rester af glyphosat kan bl.a. findes i kornprodukter, mælkeprodukter, kød, æg og sojaprodukter, hvis ikke de er økologiske.
  • Aspartam. Dette kunstige sødemiddel findes i mange “Light”-produkter. Eftersom aspartam dræber nyttige tarmbakterier, er aspartam en medvirkende årsag til fedme.

Tungmetaller, hormonforstyrrende stoffer fra visse typer plastic og såkaldte brandhæmmende kemikalier, der ofte findes i møbler og elektroniske apparater, har ligeledes vist sig at være medvirkende årsag til fedme.

De gavnlige tarmbakterier er vidt udbredt i naturen og findes bl.a. på friske, økologiske grøntsager. Dog forsvinder de fleste, når man skyller grøntsagerne i vand. Rå, fermenterede grøntsager har et særligt højt indhold af gavnlige tarmbakterier, eftersom de opformeres kraftigt under fermenteringen. Tarmbakterier fås også som tilskud.

Kilde: Dr. Mercolas nyhedsbrev af 12. november 2014

 

Du er ikke underlagt dine gener

Vi har ofte hørt, at vores helbred mv. afhænger af vores gener. Men den verdensberømte celleforsker Bruce Lipton har erfaret noget andet. Vores krop er opbygget af celler, der indeholder vore gener. Men vores gener påvirkes af omgivelserne. Hvis man udsætter kroppen for dårlig kost og livsstil påvirkes generne, så cellerne og dermed organismen bliver syg. Omvendt vil en sund kost og livsstil påvirke generne, så man bliver sund og rask.

Med andre ord skal man ikke tro, at bare fordi nogen i familien lider af en bestemt sygdom, så har man selv øget risiko for at arve denne sygdom. Reference: Bruce Lipton

Der kan dog være mentale årsager til, at sygdomme ser ud til at gå i arv. Det er forklaret i bogen “Dianetik, den Moderne Videnskab om Mental Sundhed” af L. Ron Hubbard.

 

Osteoporose-medicin giver ikke stærkere knogler

Den udbredte brug af medicin mod knogleskørhed (osteoporose) medfører ikke stærkere knogler. Tværtimod skader den knoglerne. Medikamenter, der hævdes at modvirke knogleskørhed, med navne som Fosamax, Boniva og Actonel virker ved at ødelægge en bestemt type celler, der har til opgave at nedbryde gammelt knoglevæv, så det kan blive erstattet med nyt. Dvs. at den naturlige proces, hvor gammelt, udtjent knoglevæv erstattes med nyt, bliver bremset af denne medicin. Knoglerne bliver mere tunge og tætte af medicinen, men ikke stærkere. De kan istedet blive skrøbelige som glas. Samme skadelige virkning har fluor.

Kilde: Dr. Mercolas nyhedsbrev af 11. november 2014

Det anbefales derfor også at undgå tandpasta og fødevareemballage med fluor. Undgå ligeledes køkkenudstyr med teflon. Teflon er en fluorholdig forbindelse, der bl.a. anvendes som belægning på slip-let stegepander.

Du kan opbygge stærke knogler på naturlig vis. Læs hvordan i bogen “Knogleskørhed” af Kirsten Magdavius

 

Undgå at grave køkkenhave og få bedre grøntsager

“Back to Eden” (Tilbage til Edens Have) er titlen på en ny dokumentarfilm om, hvordan man dyrker sin køkkenhave på en nemmere og bedre måde, så man får flere og sundere grøntsager.

Filmens hovedperson Paul Gautschi fra staten Washington i USA havde besvær med, at få sin køkkenhave til at lykkes. Om sommeren blev det for tørt og planterne visnede. Han havde ikke vand nok i sin brønd til at vande tilstrækkeligt. Så lagde han mærke til, at i den nærliggende skov voksede træer og andre planter udmærket og holdt sig fint grønne selv i den tørreste sommerperiode. Han begyndte at studere forskellen mellem skoven og hans køkkenhave.

Paul opdagede, at i skoven var der et tykt lag af organisk materiale i skovbunden. Dette organiske materiale bestod af blade, kviste mm. der var faldet fra træerne og nu dækkede skovbunden. Det holdt på fugten, så den regn, der kom, ikke bare fordampede igen, men kom planterne til gode. Regnormene trivedes godt og omdannede efterhånden det organiske materiale til næringsrig gødning for planterne.

Paul forsøgte nu at skabe en lignende tilstand i hans køkkenhave. Han tog noget af det organiske materiale fra skovbunden og spredte ud i køkkenhaven. Derved blev ukrudtet dækket, så lugearbejdet blev meget nemmere. Regnormene begyndte at trives og danne gødning til planterne, og med tiden fik han en meget god og humusrig jord. Her er nogle af Johns vigtigste råd til, hvordan du får en vellykket køkkenhave, der er nem at passe:

  • Læg ca. 10 cm organisk materiale oven på jorden. Visne blade, træflis (helst fra tynde grene og kviste), findelt hækafklip, kompost mm. er velegnet. Det kan f.eks. lægges ud her i efteråret. Kompost kan ofte afhentes gratis på kommunale genbrugsstationer.
  • Så eller plant dine grøntsager om foråret i jorden nedenunder det organiske materiale (lav en rille at så i).
  • Undlad at grave det organiske materiale ned i jorden. Det skal ligge ovenpå. Du skal altså ikke længere grave køkkenhave eller fræse. Regnormene vil sørge for at løsne jorden og forsyne den med næringsstoffer.
  • Med flere års mellemrum tilføjes mere organisk materiale for at vedligeholde humuslaget, men når først der er etableret et godt lag organisk materiale, skal der ikke så meget til for at vedligeholde det i årene fremover.
  • Det er også fordelagtigt at placere organisk materiale omkring frugttræer, buske mm., for at give dem næring og holde ukrudt nede.

I jorden findes mange svampe, der har et stort netværk af såkaldte hyfer. Hyfer er lange svampe-tråde, der ligger i jorden. Svampene har stor betydning for omsætning af organisk materiale og forsyning af næringstoffer til planterne. Hvis man graver have eller fræser, så beskadiges svampenes hyfer, og en del regnorm vil også tage skade. Man skal derfor undlade at grave have eller fræse.

Paul forklarer, at det faktisk er meget nemmere at holde køkkenhave, når man ikke skal grave, og lugearbejdet bliver væsentligt reduceret. Metoden har givet gode resultater under forskellige klimatiske forhold fra Washington i nord til Florida i syd.

Du kan se dokumentaren “Back to Eden” her. (1 time, 43 min. på engelsk).