Mar 162014
 

Nye varer

Birkesød pebermynte-tyggegummi: Den mest populære tyggegummi fra Natur-Drogeriet er nu igen på markedet i en ny udgave. Som hidtil er den sødet med det naturlige sødestof xylitol.

Chaga er en meget værdsat svamp, som nu kan fås i pulverform. Pulveret skal blot opløses i vand, og så er det klar til at drikke. Caroline Fibæk har en opskrift på te med chaga-svamp i bogen 42 grader Raw. I samme bog kan du også læse hvor du finder denne svamp i naturen.

OsteoRemin Forte er et nyt kosttilskud fra Biosym med calcium og magnesium fra en hav-alge, der er særligt rig på disse mineraler. Hele indholdet af calcium er plantebaseret, organisk bundet calcium, der naturligt findes i denne alge. Desuden er der tilsat naturlig D3-vitamin og K2-vitamin.

Flydende Magnesium med urter i økonomiflaske: Fra Salus Haus i Tyskland har vi nu deres flydende magnesiumtilskud i stor økonomiflaske med 500 ml. Udover magnesium indeholder det frugtjuice og urteekstrakter.

 

Et helt land lægges om til økologi i løbet af 6 år

Vores regering har en målsætning om at fordoble det økologiske areal i år 2020, men i Bhutan er ambitionsniveauet noget højere. Her er målsætningen at omlægge hele landet til økologisk drift til år 2020. Danmark har for nyligt haft ministerbesøg fra Bhutan, hvor man vil hente inspiration fra Lejre Kommune, der arbejder meget med økologi på kommunalt plan. Kilde: Økologisk Landsforening

 

Mammografi-screening redder ikke liv

En nylig offentliggjort undersøgelse slår endnu engang fast at regelmæssig mammografi-screening ikke betaler sig. Undersøgelsen strakte sig over 25 år og involverede 25000 kvinder. Halvdelen fik regelmæssig brystundersøgelse og mammografi-screening. Den anden halvdel fik kun brystundersøgelse uden mammografi. Antallet af kvinder, der døde af brystkræft i de to grupper var næsten identisk, men i gruppen, der blev udsat for mammografi-screening blev 100 kvinder fejl-diagnosticeret med brystkræft, hvilket førte til unødvendig behandling, der ofte medfører alvorlige bivirkninger.

I mit sidste nyhedsbrev kan du læse hvorfor mammografi-screening er direkte skadeligt, og om det uskadelige alternativ: Bryst-termografi.

 

Fødevarestyrelsen er blevet opmærksom på GMO-problematik

Jeg har et mindre økologisk landbrug, så da Dan Jørgensen blev Fødevareminister sendte jeg et brev til ham med en opfordring til at gøre noget ved problemet med de skadelige GMO (Gen-Modificerede Organismer), der i stor udstrækning anvendes som foder i konventionelle besætninger i Danmark. Du kan læse brevet og svaret fra Fødevarestyrelsen på Ludvigslyst.dk. Som det fremgår af svaret, er myndighederne nu blevet opmærksomme på, at GMO er et problem, og Århus Universitet er blevet bedt om at undersøge det nærmere. Som det også fremgår af brevet, er det i vid udstrækning EU, der bestemmer GMO-politikken i Danmark, men også i EU er man ved at se på en GMO-fri mærkning, der også kan omfatte animalske produkter. Så må vi håbe, at der kommer noget godt ud af det.

Indtil videre må man i de fleste tilfælde holde sig til økologiske produkter, for at undgå fødevarer fra GMO-fodrede dyr. Det er forbrugerne vist ved at blive opmærksomme på, for salget af økologisk svinekød er steget med 30% indenfor de seneste 6 måneder. Kilde: Økologisk Landsforening

 

Derfor er avocado en af vore sundeste frugter

Avocado er en af vore sundeste frugter med et lavt sukkerindhold og højt indhold af sunde fedtstoffer. Den mætter godt og mindsker trangen til at småspise dagen igennem.

Ofte ser man umodne grønne avocadoer i supermarkedet, og meget bløde avocadoer, der er overmodne og begyndt at rådne, ses også. I denne korte video demonstreres hvordan man kan vurdere om en avocado er moden (2 minutter, engelsk)

Hvis man vil gemme en halv avocado eller avocado-smør, så oxiderer det hurtigt og bliver brunt. Det kan undgås ved at dryppe med citronsaft eller opbevare avocadoen i en lukket beholder sammen med stykker af løg. Se resultatet efter 72 timers opbevaring i denne video (4 minutter, engelsk).

David Wolfe forklarer, at avocadotræet er hårdført og har ikke tendens til angreb af sygdomme eller skadedyr, så dyrkningen foregår uden anvendelse af pesticider. Avocado er derfor en af de frugter, som man normalt ikke finder pesticidrester i, uanset om den er økologisk eller ej. Reference: David Wolfe, 14/3 2014.