Jun 292013
 

Nye produkter

  • Cellesalte fra Allergica: Vi har hidtil kun haft cellesalte i tabletform. Pga. af stigende interesse har vi nu også flere cellesalte i flydende form fra den danske producent Allergica. Desuden har vi fået endnu en bog om cellesalte. Den kan også bruges som opslagsværk til at bestemme hvilken cellesalt, der skal anvendes i en given situation. Bogen hedder “Mineraler og Cellesalte” og er skrevet af Peer Bach Boesen. Hvis du er interesseret i en type cellesalt, som vi ikke har på lager, så lad os gerne vide det. Så kan vi hurtigt skaffe den.
  • Flydende E-vitamin: Ren E-vitamin fra Urtegaaden i fødevarekvalitet er udvundet af planteolier og indeholder en blanding af 4 forskellige varianter af E-vitamin (såkaldte tocopheroler). Den kan bruges som antioxidant i cremer, men er også velegnet til at smøre på huden i ren form.
  • Giftsuger: Skulle uheldet være ude og man bliver bidt af en slange, skorpion eller andet kryb, så kan “Aspivenin” giftsugeren anvendes som førstehjælp, indtil man kan få lægehjælp. Giftsugeren kan også anvendes efter insektstik. Den kan betjenes med en hånd. Den kan være god at have med, hvis man skal på ferie til steder, hvor der er fare for slangebid mm.
  • Jojobaolie: Denne olie er økologisk og koldpresset. Den anvendes til hudpleje, og er især egnet til tør og sensitiv hud.

 

Roundup og GMO skyld i mange sygdomme

Den amerikanske forsker Stephanie Seneff fra Masachusets Institute of Technology har for nyligt givet et interview, hvor hun forklarer hvordan glyphosat (aktivstoffet i Roundup) og genmodificerede organismer (GMOer) forårsager et utal af sygdomme. Glyphosat dræber livsvigtige tarmbakterier og fører til en lang række lidelser, bl.a.:

  • autisme
  • alzheimer
  • crohns sygdom
  • diabetes
  • fedme
  • fertilitetsproblemer
  • hjerte/kar sygdomme (bl.a. plak i blodårerne)
  • kræft
  • mangelsygdomme (bl.a. D-vitaminmangel og svovlmangel)
  • mentale problemer (depression, voldelig adfærd, ængstelse)
  • parkinsons syge
  • sclerose
  • tyktarmsbetændelse
  • utæt tarm

Det har vist sig, at bare 3 – 7 dage på en GMO-fri kost ofte håndterer mentale problemer. Også mave-tarm-lidelser kan ofte kureres ved at gå over til en GMO-fri kost.Glyphosat findes bl.a. i genmodificeret soja, der anvendes som foder til de fleste ikke-økologiske husdyr i Danmark. Kød, mælk og æg fra ikke-økologiske husdyr kan derfor indeholde rester af glyphosat.Endnu værre står det til med gen-modificeret majs, der udover glyphosat, også indeholder den såkaldte Bt-gift, som disse majsplanter selv producerer under opvæksten. Bt-gift dræber insekter ved at ødelægge maven på insekterne. Det har vist sig, at Bt-giften også forårsager små huller i mave-tarm-systemet hos dyr og mennesker. Utæt tarm medfører, at uønskede stoffer fra tarmen kan passere over i blodet med alvorlige konsekvenser for helbredet til følge.GMO-majs anvendes normalt ikke som foder i Danmark, men i visse Sydeuropæiske lande (bl.a. Spanien) og i adskillige lande uden for Europa anvendes GMO-majs i stor udstrækning som foder til husdyr. Danmark importerer bl.a. en del oksekød fra Sydamerika, hvor dyrene kan være fodret med GMO-majs. Kød fra sådanne dyr kan derfor indeholde Bt-gift.

På amerikanske slagterier har man erfaret, at tarmene fra de GMO-fodrede dyr er så skrøbelige, at de ikke kan anvendes til pølseskind. De går simpelthen i stykker. I et fodringsforsøg med grise blev der også fundet væsentlig større hyppighed af inflamation (betændelsesagtig tilstand) i maven hos GMO-fodrede grise sammenlignet med grise på GMO-frit foder.

Ref: Farmandranchfreedom.org (se fotos af svinemaver på side 8 i dokumentet)

Hvis du er interesseret i detaljerne om hvordan glyphosat og GMOer forårsager de ovennævnte sygdomme, så kan du se interviewet med Stephanie Seneff her (1:05 time på engelsk).

Stephanie Seneff har også udgivet en omfattende artikel om emnet sammen med A. Samsel. En dansk oversættelse af denne artikel findes i det seneste nummer af tidsskriftet “Mit helbred”. Abonnement på “Mit Helbred” kan bestilles på tlf. 98499888 eller på mail@mit-helbred.dk

For at undgå GMO, glyphosat og Bt-gift i maden er det sikrest at købe økologisk. I Sverige har landmændede besluttet ikke at bruge GMO-foder til deres dyr, så svensk-producerede fødevarer skulle også være fri for GMO, selvom de ikke er økologiske. Det ville sikkert gavne Dansk Landbrugs omdømme, hvis de også droppede GMO-foder.

 

Solbeskyttelse kan være farligere end solen

Undersøgelser viser at risikoen for hudkræft (herunder modermærkekræft) er størst under følgende omstædigheder:

  • på hudområder, der normalt ikke udsættes for sollys
  • ved brug af solbeskyttende lotion
  • hos personer, der bor langt fra ækvator
  • hos personer, der mest opholder sig indendøre

Solbeskyttende lotion beskytter mod solskoldning, men blokerer for dannelse D-vitamin i huden. Det indeholder ofte ingredienser, der gør mere skade end gavn. Derfor anbefaler jeg kun at bruge solbeskyttende lotion, når der virkelig er behov for det, og det skal helst ikke være særlig tit.

Reference: Nadine Artimes

Emnet er også behandlet på side 123 – 136 i “Kræft er ikke nogen sygdom” af Andreas Moritz.

 

Tilståelse: ADHD er en fiktiv diagnose

ADHD (hyperaktivitet) er en psykiatrisk diagnose, der ofte fører til medicinering med meget skadelige amfetamin-lignende medikamenter som f.eks. Ritalin. Den amerikanske psykiater Leon Eisenberg anses for at være manden, der opfandt diagnosen ADHD. Det er nu kommet frem, at før hans død tilstod han: “ADHD er et fortrinligt eksempel på en fiktiv sygdom.”

Ref.: World Public Union

Hvis børn er lidt for aktive, kan forkert kost sagtens være en medvirkende årsag. Som barn husker jeg en elev i min skole, der tit kunne være lidt for aktiv. Han fortalte, at han fik guldkorn til morgenmad. I spisefrikvarteret gik han ofte til bageren og købte en hindbærsnitte. Mon ikke det er svært at opføre sig ordentligt på den kost?

 

Sådan undgår du huller i tænderne

Tandsten kan føre til udvikling af tandsygdomme, bl.a. huller i tænderne. Men ikke altid. Tandsten er også observeret i primitive kulterer, hvor befolkningen ikke får huller i tænderne. For at tandsten kan forårsage huller i tænderne kræves en bestemt aktivering. Denne aktivering finder sted ved indtagelse af raffinerede kulhydrater som f.eks. sukker og hvidt mel. Kulhydrater i forbindelse med fiber har derimod ikke samme tendens til at forårsage huller. Frugtjuice f.eks. er rig på sukker, men fattig på fiber. For at undgå huller er det derfor klogt at spise hel frugt frem for at drikke juice, så man også får fiber. Dette forklarer tandæge Kevin Boyd i et interview med Dr. Mercola.

Kevin Boyd anbefaler også at man børster tænder i tvekulsurt natron frem for tandpasta. Tvekulsurt natron er basisk og neutraliserer derfor syre i munden. Det kan bl.a. købes hos materialister.

Ref.: Tandlæge Kevin Boyd

Tip: Hvis du vil forbedre smagen af tvekulsurt natron kan der tilsættes en anelse stevia.

 

Jun 022013
 

Nye produkter

  • Kinesisk Malurt ekstrakt: Kinesisk malurt er et meget efterspurgt urtetilskud, som vi ikke har kunnet skaffe i længere tid. Nu er Natur-Drogeriet kommet med et nyt tilskud, der indeholder standardiseret ekstrakt af den kinesiske malurt i blanding med hyben.
  • Styrk immunforsvaret: Ny bog af Pernille Lund om hvordan immunforsvaret fungerer og hvad du kan gøre for at styrke det. Bogen indeholder desuden Pernille Lunds råd mod 60 forskellige sygdomme og en samling af opskrifter. Denne bog kommer i flot indbundet kvalitet.
  • Sund Mave Sådan! er en ny bog af Søs Wollesen om hvordan du får en velfungerende fordøjelse hvad enten du døjer med hård mave, løs mave, luft i maven, mavesmerter, opstød eller andet. Opskriftsamling inkluderet.
  • Spirebakker og frø til spiring fra GEO er nu tilbage på det danske marked. GEO-spirebakkerne tåler maskinopvask og er egnede til det fleste frøtyper. Til meget små frø anbefaler jeg spireboksen “Bergs Biosalat“. Se hele vores udvalg af frø og bønner, hvoraf mange kan spires, her.
  • Foreningen Alma har udgivet en del hæfter og bøger om afhjælpning af forskellige lidelser vha. homøopatiske midler. Et nyt og aktuelt hæfte er “Insektstik allergi“. Du finder flere hæfter fra Alma her.

 

Sådan får du testet dit behov for kosttilskud

Jeg har for nyligt fået testet mine behov for kosttilskud ved hjælp af kinesiologi. Det foregik hos Domenico di Pierro i København. Han anvender kinesiologi til at undersøge hvilke tilskud, man kan have gavn af, og hvilke man ikke har behov for. Desuden tester han for fødevareintolerencer. Du kan også medbringe de kosttilskud, som du tager i forvejen og få testet om de er de rigtige for dig. Det smarte ved denne test er, at man finder ud af hvad man har brug for i stedet for at gætte eller prøve sig frem. Domenico kommer fra Italien og taler flydende engelsk, men ikke så meget dansk. Hvis du er interesseret i hans test, kan du træffe ham på tlf. 31 26 44 52 eller mail til domenico.dipierro@gmail.com. Hvis du ikke bor i København, eller hvis du foretrækker en kinesiolog, der taler dansk, så foretager andre kinesiologer lignende tests. Du finder en uddannet kinesiolog i nærheden af dig på kinesiologi.dk. Jeg talte med Solveig Rasmussen, der er formand for Danske Kinesiologers Etiske Råd, om hvad man kan med kinesiologi. Hun forklarede, at man f.eks. kan finde frem til hvilket multi-vitamin- og mineral tilskud, der bedst dækker en persons individuelle behov, samt evt. andre gavnlige tilskud. Generelt er det bedst med tilskud, der indeholder et minimum af tilsætningsstoffer. Kosttilskud i kapsler er ofte at foretrække frem for tabletter pga. problematiske tilsætningsstoffer i tabletter. Man kan opdage hvilke fødevarer eller andre stoffer, et individ ikke tolererer og hvad der er gavnligt for det enkelte individ. Dette er individuelt, men nogle generelle råd, som Solveig har fundet frem til gælder for de fleste, er:
  • Husk, at LIVSGLÆDEN er den vigtigste faktor i et menneskes liv. Alt, hvad vi oplever, har betydning for os fysisk, følelsesmæssigt og mentalt (trosmønstre).
  • Begræns raffinerede kulhydrater (sukker, hvidt mel etc.)
  • De fleste har gavn af bitterstoffer (f.eks. fra bitre grøntsager) og sunde bær (f.eks. blåbær og solbær). Bitterstoffer stimulerer nemlig mavesafterne, som er meget vigtige i nedbrydningen af føden. Ufordøjet mad går videre ned i tarmsystemet, og kan her danne grobund for en lang række symptomer (sygdomme). En god mavesaftproduktion er også vigtig for optagelsen af vitaminer og ikke mindst mineraler.
Solveig forklarede også, at candida-svampen, der lever i tarmsystemet, ikke nødvendigvis er et onde, der skal bekæmpes med alle midler. Den skal være der, idet den jo er en del af bakteriefloraen. Men den skal holdes i ave! Svampen lever bl.a. af tungmetaller og begrænser dermed tungmetalforgiftning af organismen. Hvis man har meget candida, kan det være tegn på tungmetalforgiftning med f.eks. kviksølv fra amalgamfyldninger i tænderne. Amalgam består af 50% kviksølv, 20% sølv, samt mindre mængder af kobber, zink og tin. Hvis man har amalgamfyldninger, der skal skiftes ud med plast eller andet, er det derfor vigtigt at tandlægen tager de nødvendige forholdsregler for at begrænse frigivelse af kviksølv mest muligt i forbindelse med udskiftningen. Der findes i øvrigt mange andre svampe, som kan forstyrre et menneskes indre. Mange mener endda, at skadelige svampe er én af vor tids største sundhedstrusler. Solveig har egen praksis i Billum nord for Esbjerg og kan kontaktes på tlf. 75422416 eller mail til kinesiologi.billum@gmail.com. Man kan selv forsøge at lære en enkel kinesiologisk testning. Det er beskrevet kortfattet i bøger som “Slut med Hovedpine og Rygsmerter” af Ole Larsen.Vil man lære mere, så tilbyder kinesiologi-skoler et basiskursus over 4 weekender. Du kan finde en kinesiologiskole på kinesiologi.dk. Dette basiskursus er grundlaget , hvis man vil uddanne sig til praktiserende kinesiolog.
Slut med GMO-afgrøder i Danmark
Der har i de senere år været dyrket mindre arealer med genmodifidere afgrøder (GMOer) i Danmark. Det er nu slut. Kilde: Økologisk Landsforening
Det er glædeligt at vi ikke længere har disse kunstige afgrøder i Danmark, der skader helbredet hos dyr og mennesker. Landmand Ib Borup Pedersen fra Hvidsten forklarer i dette indslag på TV2OJ hvor meget det betød for sundheden i hans svinebesætning at droppe den kunstige GMO-soja og gå over til naturlig soja.Når tilstrækkelig mange landmænd og forbrugere opdager fordelene ved GMO-fri planter, kan det forventes at dyrkningen af GMO-afgrøder gradvis vil ophøre på verdensplan.
Derfor er psykofarmaka en dårlig idé
Man har ikke kunnet undgå at lægge mærke til de mange afsløringer vedr. misbrug og manglende virkning af psykofarmaka, der er kommet frem i medierne i de sidste mange måneder. På ADHD-dagen den 7. maj var der demonstration mod psykofarmaka i København. Her fortæller en pige kort og klart hvordan psykofarmaka skadede hendes liv og hvordan hun kom ud af det igen. Se Didde Menneskebarn her (4 minutter video). Mandag den 27. maj var der høring på Christiansborg om emnet, hvor professor Peter Gøtzsche berettede om den manglende virkning af lykkepiller, og Jette Katrine Jacobsen fortalte om hendes dårlige erfaringer med psykofarmaka til hendes søn, der heldigvis ikke får dem mere. Peter og Jette rammer hovedet på sømmet med deres indlæg, der også er ganske underholdende i betragtning af emnets alvor. Senere i høringen forklarer bl.a. ernæringsterapeut Karen Nørby om kostens betydning i forbindelse med ADHD. Du kan se høringen i Sundhedsudvalget her, hvor du også kan klikke ind på udvalgte indlæg (klik på fanebladet “Talere”), hvor jeg især kan anbefale de ovennævnte.