Oct 072012
 

Nye produkter

September er tid for helsemesser, så vi har været ude og opdage mange nye, interessante produkter. Her er nogen af dem:

  • Aloe Vera i kapsler: Mange er glade for aloe vera juice. Denne juice kan nu fås som koncentreret ekstrakt i vegetabilske kapsler, der er lette at dosere og have med overalt.
  • Økologisk arganolie: Arganolie er vores mest populære hudplejeolie, og er en glimrende erstatning for diverse cremer mod tør hud. Ved at bruge ren planteolie undgås diverse uheldige tilsætningsstoffer, som ofte findes i cremer, og man får en vare, der udelukkende består af den sunde, aktive ingrediens. Vi har nu flere økologiske varianter.
  • Forhøjet kolesterol – mad som middel: Uffe Ravnskovs bestseller “Kolesterol – myter og realiteter” har været meget efterspurgt siden den udkom på dansk for 4 år siden. Denne bog har hjulpet mange mennesker til at forstå, at kolesterol IKKE er noget farligt stads, der skal holdes nede med giftig, syntetisk medicin. Kolesterol er livsvigtigt for bl.a. hjerne, nerver og immunforsvar. Til dem, der ønsker en mere enkel bog om emnet, har Pia Birk skrevet en helt ny bog: “Forhøjet kolesterol – mad som middel“. Det er en lille let-læst bog på 89 sider i lommeformat. Den indeholder essensen fra Uffe Ravnskovs forskning og information af nyere dato. Hvor Uffe Ravnskovs bøger især beskriver hvorfor kolesterol er nyttigt og kolesterolsænkende medicin er farligt, så indeholder Pia Birks bog desuden gode kostråd og en liste over fødevarer, der kan bidrage til at få en optimal balance mellem de forskellige typer af kolesterol. Med den viden bliver du i stand til at kontrollere dit kolesterol og din generelle sundhed uden medicin. Sidst i bogen er en sektion med opskrifter baseret på kostrådene.
  • Silicea Mave-Tarm Gel: Dette silicium-produkt er godkendt som medicinsk udstyr. Det er fremragende i tilfælde af maveinfektion, hvor det simpelthen indkapsler skadelige stoffer og farlige bakterier i mave-tarm kanalen, så de ikke kan gøre yderligere skade, men udledes på naturlig vis. Det anvendes mod diarre, kvalme og andre tilstande forårsaget af skadelige mikroorganismer i mave-tarmkanalen. Silicea er en ren silicium-gel uden konserveringsmidler eller andre tilsætningsstoffer.
  • “Smart Floss” tandtråd: Jeg fik et problem med at finde en god tandtråd på det danske marked, da producenten af min favorit-tandtråd begyndte at tilsætte fluor. Andre typer tandtråd var enten for glatte til at gøre effektivt rent mellem tænderne, eller også var de tilsat giftig, hjerneskadelig fluor. Jeg fandt så ud af, at flere internationalt kendte eksperter indenfor tandhygiejne, bl.a. Nadine Artimes, bruger “Smart Floss” tandtråd. Den importerer vi nu, så du kan få Smart Floss her. Fibrene er vævet på en særlig måde, der giver en god gnidningsmodstand, så urenheder mellem tænderne bedre fjernes. Den er ikke glat at holde på, og er derfor nem at bruge.

 

Foredrag om immunforsvaret af Carsten Vagn-Hansen

På Helsam-messen holdt Carsten Vagn-Hansen foredrag om immunforsvaret. Her er i ganske kort form nogle interessante informationer fra hans foredrag:

  • Statiner (syntetisk kolesterolsænkende medicin) svækker immunforsvaret.
  • Panodil (smertestillende håndkøbsmedicin) svækker immunforsvaret og kan ødelægge leveren ved en dosis på 8 tabletter dagligt.
  • Ibuprofen (smertestillende håndkøbsmedicin) kan give tarmblødninger.
  • Carsten Vagn-Hansen fandt det forkasteligt at Panodil og Ibuprofen er lovligt at sælge i håndkøb.
  • Margarine, cigaretter og hvidt sukker er skyld i blodpropper og kræft. For 100 år siden, før disse nydelsesmidler havde stor udbredelse, var kræft og blodpropper meget sjældne lidelser.
  • “Gardasil”-vaccinen mod livmoderhalskræft har indtil videre taget livet af 100 unge piger i USA. Dertil kommer at mange gange flere har fået alvorlige, til tider livsvarige bivirkninger af vaccinen.

Carsten Vagn-Hansen kunne anbefale Pernille Lunds bog “Immunforsvarets nye ABC“, der blandt andet forklarer, hvordan du kan styrke dit immunforsvar.

 

Vacciner hæmmer immunforsvaret

I denne tid reklameres der for influenza-vaccination, men ifølge et nyligt studie med data fra Hong-Kong og Canada, så forårsager influenza-vaccination en generel reduktion af immunforsvaret. Da der var udbrud af svine-influenza for et par år siden, var der dobbelt så mange, der fik svine-influenza blandt dem, der var vaccineret mod influenza, sammenlignet med dem, der ikke var vaccineret. Vaccinen virker kun mod et fåtal af influenza-virus. Det har vist sig, at personer, der ikke vaccineres, danner mere antistof mod flere forskellige typer influenza-virus, sammenlignet med dem, der vaccineres. Kviksølv og aluminium, der ofte er tilsat vacciner, hæmmer immunforsvaret og kan give hjerneskade.

Kilde: Dr. Mercolas nyhedsbrev af 18. september 2012

 

GM-majs skader immunforsvaret og giver kræft

Fødevareminister Mette Gjerskov vil tillade en sort af genmodificeret majs i EU, selvom forsøg med rotter viser, at den er problematisk. Det drejer sig om en majssort med navnet “MIR162″ fra kemifirmaet Syngenta. Denne majs er genmodificeret til at danne den såkaldte Bt-insektgift for at modstå insektangreb. Planten og foder lavet af den indeholder derfor insektgift.

MIR162 viste sig at give betydeligt mindre brissel og lavere tilvækst i forsøg med rotteunger. Brisselen er en kirtel, der danner en type hvide blodlegemer med fundamental betydning for immunforsvaret.

I et andet længerevarende forsøg med en anden gen-modificeret majssort og Roundup (som GM-majs ofte sprøjtes med), fik mange af rotterne kræft med store, tydelige svulster. Se video om dette forsøg her (2,5 minutter).

 

Protest-aktion mod kosttilskudspolitik

Vores EU-styrede regering begrænser vores muligheder for at købe kosttilskud, og yderligere begrænsninger kan være på vej. Derfor har Landsorganisationen NaturSundhedsrådet (LNS) opfordret dig som forbruger til at indsende høringssvar til Fødevarestyrelsen. Jeg viderebringer denne opfordring her:

“Nu har du mulighed for at give din mening til kende om kosttilskudsdosering i en ny høringsrunde fra Fødevarestyrelsen! I Danmark har vi verdens mest indsnævrede og restriktive holdning til kosttilskud. Det kommer til udtryk i et nyt forslag til bekendtgørelse om kosttilskud og tilladte doser udsendt i høring fra Fødevarestyrelsen. LNS finder fortsat de anførte minimums- og maksimumsgrænser latterlige, idet forskellige rapporter viser, at doserne er fastsat ud fra helt tilfældige normer bestemt af EFSA (European Food Safety Authority). EFSA’s doseringsgrænser stammer fra et tysk institut for fødevaresikkerhed, hvis vurderinger er baseret på en udbredt vitaminforskrækkelse i Tyskland. Derfor må fx. en C-vitamintablet nu max. indeholde 610 mg. 611 mg er nemlig farligt, mener man og kan ikke tillades i kosttilskud fra 2013. (Højere doser kan dog tillades, men kræver grundig og dyr dokumentation for sikkerhed, og samtidig omklassificeres midlet til naturlægemiddel). I England har man haft tradition for en helt anden holdning: Der er ikke konstateret nogen risiko ved høje doser, så der er ikke behov for nogen øvre grænse for dosering. Og derfor var England indtil for nylig et frit land mht. kosttilskud. Men nu har EU-lovgivning desværre også indhentet England. Med andre ord: Doseringerne har ingen forskningsmæssig hjemmel, men er fastsat efter et forsigtighedsprincip baseret på vilkårlighed og gammel tysk vitaminforskrækkelse.

Hvad kan du opnå ved at indsende et høringssvar? Som forbruger kan du tilkendegive og påpege over for sundhedsmyndighederne og politikerne, at du finder det umyndiggørende og i realiteten skadeligt for folkesundheden og vores samfund, at daglig dosis sættes uanstændigt lavt, at vi vil have tilladelse til at få de kosttilskud, vi mener vi har brug for, og at vi ikke vil fratages ansvar for eget helbred. Som forbruger kan du opfordre politikerne til også at tage den halvdel af befolkningen seriøs, som i realiteten er en økonomisk sundhedsgevinst for samfundet. Tilslutningen til EU-kosttilskudsdirektivet i 2002 var en stor fejltagelse. Det er bivirkninger ved medicin, som er årsag til dødsfald, ikke kosttilskud. Du kan også opfordre venner og bekendte til at sende egne succeshistorier om brug af kosttilskud til Fødevarestyrelsen.

 

Årets Helseprodukter

Vi besøgte den årlige Helsam-messe i september, hvor årets helseprodukter blev kåret.

Årets helseprodukt blev Zerochol. Det er et naturligt kosttilskud, der bidrager til et mere optimalt kolesterolniveau.

Årets helse-fødevare blev chia frø fra Original Chia. Den er udsolgt hos leverandøren, men indtil den kommer på lager igen, så har vi chia frø i god kvalitet fra en anden leverandør.

 

Lækre, rå småkager

Jeg har lavet havregrynssnitter. De er et godt og glutenfrit alternativ til traditionelle småkager. Se opskriften på Helseopskrifter.dk

havregrynssnitter

Lækre havregrynssnitter med gojibær