Sep 042011
 

Nye produkter

  • Elsk din lever og lev længere: Andreas Moritz (kendt for hans revolutionerende bog “Kræft er ikke nogen sygdom“) har nu fået oversat “Elsk din lever og lev længere” til dansk. I denne bog forklarer han, hvordan galdesten opstår, ikke bare i galdeblæren, men også i leveren, og hvordan galdesten kan forårsage kroniske sygdomme. I bogen får du også opskriften på, hvordan du udrenser galdesten fra organismen, og forebygger at de dannes igen.
  • Friske spirer (udsolgt): Miriam Sasha Sommers bog om hvordan du dyrker spirer. Dette er bogen for dig, der vil have succes med at dyrke spirer. Fra denne bog kan du blandt meget andet lære: Hvorfor spirer er så næringsrige i forhold til tørt frø, hvordan du dyrker spirer af alle de forskellige typer af frø,  hvordan du undgår udvikling af svamp under dyrkningen og  hvorfor bønner helst skal spires i mindst 4 dage før de spises (også godt at vide, hvis man spiser kogte bønner).
  • Hovedpine: Bog af Mia Damhus om hvilke kostfaktorer, der kan forårsage hovedpine, og hvordan man forebygger det. Bogen indeholder desuden opskrifter og forslag til madplaner.
  • Roseberry: Nyt tilskud fra Mezina med ekstrakt af hibiscus og tranebær samt vitamin C.
  • Rosenrod: Stærkt tilskud fra Solaray med 500 mg rosenrodekstrakt pr. kapsel.
  • Økologiske krydderier: I vores udvalg af økologiske krydderier kan du nu også finde karry og spidskommen.

 

Uheldige stoffer i kosttilskud

I Dr. Mercolas nyhedsbrev af 22. august kunne man læse om et par ingredienser, som det kunne være ønskeligt at undgå, men som desværre ofte tilsættes i kosttilskud. Det drejer sig om:

– Natrium-selenit og natrium-selenat: Disse former for selen-tilskud kan være sundhedsskadelige. I de bedre kosttilskud anvendes i stedet for bl.a. L-selenmethionin eller selengær som kilde til selen.

– Titandioxid: Dette er et farvestof, der anvendes for at give tabletter en “uskyldig” hvid farve. Titandioxid kan give overfølsomhedsreeaktioner og skade imunforsvaret hos følsomme personer og bør derfor undgås.

helseudsalg.dk tilstræber vi at give detaljeret information om alle indholdsstoffer i de produkter, som vi sælger. Hvis der er uønskede stoffer i dine favorit-produkter, så send gerne en mail til producenten og anmod om at få sådanne stoffer fjernet. Hvis en producent får adskillige mails fra forbrugere om dette emne, så er der en god chance for, at producenten tager det alvorligt og forbedrer produktet.

 

Resultatet af kæmpe forskningsarbejde: Den skudsikre diæt

Dave Asprey fra USA har taget data fra over 1400 referencer om sund kost og gjort sig sine egne erfaringer med sin egen krop. Baseret på al denne viden, har han udarbejdet nogle simple og let-forståelige diagrammer, der viser vejen til en sundere kost. Jeg har fået tilladelse til at oversætte og gengive Dave Aspreys interessante diagrammer på Helsekonsulenten.dk, hvor du kan se dem nu.

Fra disse diagrammer ser man at raffinerede kulhydrater, sukkerstoffer og anden “fabriksmad” er de store syndere mht. at forårsage helbredsproblemer. Blandt de andre interessante informationer, som man får fra diagrammerne, er:

  • Oksekød og lammekød fra dyr på græs er blandt de sundeste former for kød. Det skyldes, at de fleste andre former for kød indeholder forholdsvis meget flerumættet fedtstof, der oxiderer (bliver harsk) under tilberedningen. Harske fedtstoffer er en alvorlig belastning for organismen.
  • Rå nødder er sunde at spise, men lige så snart man rister dem, så ryger de helt over i det røde felt på diagrammet og bliver uegnede til indtagelse. De sunde fedtstoffer i nødderne kan ligeledes blive harske ved ristningen.
  • Mht. korn, så er ris og havre at foretrække. Andre kornsorter indeholder gluten, der kan være problematisk.
  • Skummetmælk, minimælk og andre fedtfattige mælkeprodukter er ingen god ide. Vælg hellere sødmælk, og helst frisk, upasteuriseret og fra dyr på græs, hvis du kan få det. Mælkefedtet er bl.a. vigtigt for organismens evne til at optage vitaminer og mineraler fra mælken.
  • Hvad sødemidler angår, så ligger xylitol og andre sukkeralkoholer i den gode ende af skalaen, medens kunstige sødestoffer og sukkerarter med megen fruktose er i det røde felt. Jeg vil tage konsekvensen af dette og arbejde på at erstatte sukkerstoffer med xylitol i de relevante opskrifter på helseopskrifter.dk

Dave Asprey opdaterer fra tid til anden diagrammerne med ny viden, så med tiden bliver de nok mere detaljerede og nuancerede, hvilket man kan ønske sig på visse punkter.

Studer selv diagrammerne og få gode ideer til, hvordan du nemt kan forbedre din diæt til gavn for dit velvære.

God fornøjelse!