Jul 052011
 

Produktnyt

  • Økonomiske kosttilskud fra Lekaform: Vi har indgået et samarbejde med en lokal producent af kosttilskud, nemlig Lekaform i Kværndrup. Så nu finder du økonomiske kosttilskud fra Lekaform hos Helseudsalg.dk. Se Lekaform-serien her.
  • B.K. Salven: Vi har nu Birgit Klausens salve til fjernelse af vorter. Denne salve er udelukkende fremstillet af naturlige ingredienser.
  • Tang i økonomipakker: Fra den økologiske grossist Biogan har vi nu tang i økonomiske pakker a 100 gram. Vores tangprodukter finder du her.
  • NDS Xenosulf er et nyt algetilskud fra Engholmgruppen med 4 forskellige alger (bl.a. chlorella og spirulina) samt urter.

 

Farlig kolesterolsænkende medicin

Fornyligt talte jeg med en dame, der døjede med bl.a. hukommelsestab, manglende energi, svimmelhed, søvnbesvær og grøn stær. I løbet af samtalen kom det frem at en hjertespecialist havde sat hende på Simvastatin (et kolesterolsænkende medikament af den såkaldte statin-type). Jeg slog bivirkningerne op og fandt at alle de ovennævnte lidelser er mulige bivirkninger for Simvastatin. Damen fik et eksemplar af bogen “Kolesterol – Myter og Realiteter“. For nogle dage siden ringede hun til mig og fortalte, at hun havde besøgt sin egen læge og forklaret ham, at hun ikke havde behov for Simvastatin. Lægen var heldigvis enig og tog hende af Simvastatin. Nu bliver det interessant at se hvor hurtigt bivirkningerne fortager sig.

De kolesterolsænkende lægemidler af statin-typen er blandt verdens mest solgte, hvilket er sørgeligt, da bivirkningerne er alvorlige, og, som Uffe Ravnskov dokumenterer i hans bog “Kolesterol – Myter og Realiteter“, så er det ikke nødvendigvis godt for helbredet at sænke kolesteroltallet, og da slet ikke, hvis det gøres med statiner. Hvis du kender nogen, der er på statiner, så kan det være en stor hjælp for dem at få ovennævnte bog. Det vil hjælpe dem til en afklaring af deres forståelse af kolesterolets betydning i organismen og statinernes skadevirkninger.

Nyere forskning viser endvidere at statiner øger risikoen for hjerneblødning og visse andre hjerte-kar-sygdomme. (Kilde: Dr. Mercolas nyhedsbrev af 22 juni 2011)

Skulle der alligevel være behov for at sænke kolesteroltallet, så findes der godkendte naturlægemidler på markedet som Guarmin og Husk, der ikke har statinernes bivirkninger.

Enhver ændring eller ophør med medicinering bør ske i samråd med en kvalificeret læge. Hvis man af en eller anden grund ønsker at skifte læge, så kan Læger uden Sponsor måske være et godt sted at finde en ny læge.

 

Ny afgift på kosttilskud: Er det tyveri eller hvad?

I sidste uge fik jeg brev fra Fødevarekontrollen, hvor jeg blev informeret om at producenter af kosttilskud nu skal betale en årlig afgift på 12.500 kr. + 1000 kr. pr. kosttilskud. Denne afgift skulle gå til styrket kontrol. Jeg vil anslå, at for min lille deltidsvirksomhed (www.vitaking.dk) vil denne afgift indbringe en timeløn på 4000 – 6000 kr. til Fødevarekontrollen for deres kontrolarbejde her, og min fortjeneste vil nok nærme sig et rundt nul på produktionen af kosttilskud. Er disse afgifter ikke helt ude af proportioner med hvad der er rimeligt?

Der vil formentlig komme til at ske ændringer her hos Vitaking. Muligvis vil produktionen blive flyttet til en anden virksomhed, og antallet af kosttilskud vil blive reduceret. Jeg tror at Fødevarekontrollens nye afgifter vil reducere udvalget af kosttilskud på det danske marked væsentligt, og flere af de mindre producenter vil vælge at stoppe helt. Men der skal jo nok snart være valg. Kunne man mon få en ny regering, der ikke kræver at offentligt ansatte kontrollanter skal skore 4000 – 6000 kr. pr. arbejdstime til statskassen?

 

Høst din egen tang

I stedet for at købe tang kan du også selv samle den fra havet. Blandt de typer, der er egnede til at spise er blæretang, carrageen, fingertang og rørhinde. Disse tangarter vokser på sten nær kysten i Danmark. Pluk kun frisk tang, der er hæftet til sten. Løs tang, der flyder omkring eller er skyllet op på stranden, kan være blevet gammel og dårlig. Pluk tangen ved stande, hvor vandkvaliteten er i orden, f.eks. strande med det blå flag. Pluk ikke tang ved havne eller nær udløb fra åer og spildevandsudløb.

Tangen kan opbevares op til et døgn i køleskab. Skal den opbevares i længere tid, kan den tørres. Skyl tangen godt i rent vand før indtagelse. Den kan spises rå f.eks. i blanding med salat eller opvarmet i f.eks. suppe. Tang virker som en naturlig smagsforstærker, der gør maden mere interessant og lækker.

Kilde: Økologisk nr. 15

Tang indeholder en del jod, der er et spormineral, som kun bør indtages i meget små mængder. Derfor bør tang kun udgøre en lille del af kosten, da der ellers er risiko for jod-forgiftning. Raw Food pioneren Ann Wigmore brugte en dosis på 1 spiseskefuld tang til hendes daglige rå, grønne energisuppe.

Ifølge Brian Clement fra Hippocrates Health Institute, så optager tang ikke tungmetaller fra havet, i modsætning til fisk, der godt kan indeholde tungmetaller – især de store fisk som f.eks. tun, der er højt oppe i fødekæden.

For mere information om tang og dens anvendelse kan bl.a. henvises til Ole G. Mouritsens bog “Tang – Grøntsager fra Havet.”

Hav en god tanghøst og en skøn sommer!