Apr 052011
 

Produktnyt

  • Flåtkort: Plastickort til nem fjernelse af skovflåter. Kan anvendes til både dyr og mennesker. Godt at have med på skovturen.
  • Super stærk B-12 vitamin med folsyre: Fra Solaray kan vi nu tilbyde det stærkeste B-12 tilskud på markedet med hele 1000 mcg. pr. tablet. Det er en sugetablet, der holdes i munden til den er opløst for at få den optimale virkning. På den måde optages vitaminet gennem slimhinderne i munden. Hvis man ikke har brug for 1000 mcg. B12 om dagen, så kan man også nøjes med at tage en sådan sugetablet med flere dages mellemrum. I modsætning til de andre B-vitaminer, så kan B12-vitamin lagres i organismen i lang tid, så det er ikke nødvendigt at tilføre det hver dag.
  • Omni-C: Biosym har ændret på deres “Dol-C-Min” og den nye udgave hedder Omni-C. Det er C-vitamin tabletter med calcium og magnesium.
  • K2-vitamin fra Solaray: Solaray er kommet med en stærk K2-vitamin med 50 mcg pr. kapsel, så dagsdosis kun er en kapsel. K2-vitamin har bl.a. betydning for sunde knogler.
  • Super Q10: Natur-Drogeriet producerer nu en ny stærk Q10 kapsel med 100 mg. pr. stk.
  • Tangsalat: Nyt tangprodukt med en blanding af 3 populære slags tang: Dulse, tangsalat og nori. Fint som tilsætning til salater, supper mm.

 

Mere om Monsanto

I et nyligt interview på Radio Frihed med Jørgen Jørgensen, beretter han om Monsantos lidet beundringsværdige  bedrifter i fortiden og nutiden. I interviewet kommer det frem, at Monsanto har medvirket til eller stået bag udviklingen af mange skadelige substanser som f.eks:

  • Coca-Cola
  • Agent Orange (ukrudtsmiddel, der er ekstremt giftigt også for dyr og mennesker, og som blev anvendt under Vietnam-krigen)
  • PCB (polychlorerede biphenyler: giftigte kemikalier, der tidligere blev anvendt til at gøre fugemasser til bygninger mm. elastiske)
  • Roundup
  • DDT (giftigt insektmiddel)
  • Aspartam (giftigt sødestof, der stadig tillades)
  • Genmodificerede organismer

Kilde: Radio Frihed

Der har længe været berettet om frugtbarhedsproblemer og andre helbredsproblemer hos dyr, der blev fodret med genmodificerede afgrøder. Nu har en amerikansk forsker fundet et patogen (sygdomsfremkaldende stof) i genmodificerede planter af Roundup Ready typen. Dette patogen forårsager netop frugtbarhedsproblemer hos dyr. Så nu er der videnskabelig opbakning bag disse beretninger om frugtbarhedsproblemer. Denne type genmodificerede afgrøder er udviklet af Monsanto til at kunne modstå Monsantos eget ukrudtsmiddel Roundup.

Kilde: Økologisk Landsforening

Ikke så mærkeligt at Monsanto har det svært økonomisk nu hvor det er gået op for så mange, at der er alvorlige sundhedsproblemer forbundet med mange af deres produkter. Med den magt, som vi forbrugere har til at fravælge dårlige produkter, så kan genmodificerede afgrøder og mange andre skadelige stoffer forhåbentlig være taget af markedet i en ikke så fjern fremtid.