Aug 312010
 

Produktnyt

  • LongoVital med acai: Den velkendte LongoVital i ny udgave med superfrugten acai. Introduktionstilbud med 22 ekstra tabletter.
  • Grøn te fra Seasalt: Særlig te-blanding med økologisk grøn te, hvidtjørn, ginseng og sennes.

 

Forbud mod GMO-roer i USA

En lille sejr i kampen mod GMO: Gen-modificerede sukkerroer bliver ulovlige at dyrke i USA fra næste år.

Kilde: Landbrugsavisen

Mere om hvorfor GMO ikke er vejen frem, finder du på siden “GMO-problemer“.

 

Nemme og billige alternativer til brød

Jeg har i tidligere nyhedsbreve skrevet om at opvarmning af stivelsesholdige fødevarer til over 130 grader forårsager dannelse af det stærkt kræftfremkaldede stof akrylamid. Derfor frarådes alm. brød og især kiks, småkager, chips, pommes frites og lignende. Som alternativ har jeg bl.a. anbefalet essenerbrød og råkiks. Essenerbrød kræver lidt arbejde at fremstille, og råkiks er ikke helt billige, hvis man spiser dem dagligt i større mængder. Som alternativ spiser jeg nu selv spiret rug, der er en sund erstatning for rugbrød. Jeg køber noget afskallet rug, lægger det i blød i ca. 12 timer og lader det spire i 1 – 3 dage i en stor spireboks. Jeg begynder at spise af det efter 1 dags spiring. Hvis jeg ikke når at spise det hele efter 2 – 3 dage, så sætter jeg det i køleskab. Som variation kan man også bruge afskallet hvede, spelt, havre eller byg. En af de store fordele ved at spise spiret korn, er at proteinet (bl.a. gluten) omdannes til let-optagelige aminosyrer under spireprocessen. Spiret korn er derfor næsten fri for gluten.

Tørt, afskallet korn har en lang holdbarhed og er derfor også egnet som nødhjælp til områder med hungersnød. Det kan nemt sættes i blød og spires lokalt, når det kommer frem. Det er meget næringsrigt og kunne erstatte hvidt mel og sukker, der ofte sendes som “nødhjælp” i dag. Næringsværdien i spirer er 7 – 10 gange højere end i tørt korn. Derfor kan små mængder spiret korn ernære mange flere mennesker end større mængder mel, der bages til brød. Man sparer endvidere faciliteter og energi til bagning.

Hvis man ikke vil undvære bagt brød (det kan være lidt vanedannende), så kan man evt. kassere skorpen. Det er især i skorpen, at den skadelige akrylamid findes. Den bløde del af brødet under skorpen når almindeligvis ikke at blive opvarmet til over 130 grader ved bagningen. At spise almindelige kiks vil være som at spise ren brødskorpe og må kraftigt frarådes, især hvis man har kræft.

 

Undgå sukker efter motion

Efter motion og hårdt fysisk arbejde bør man undgå sukker og store mængder kulhydrater (f.eks. i form af diverse læskedrikke). Det forstyrrer nemlig hormonproduktionen. I stedet bør man indtage et proteinrigt måltid. En anden mulighed og nem måde at få god protein på, er med rå risproteinpulver. Kulhydrater kan man spise før motion, men helst ikke bagefter.

Kilde: Dr. Mercola

 

Få jordforbindelse!

I sidste nyhedsbrev sluttede jeg med at skrive, at jeg var på sporet af et større gennembrud indenfor helseforskingen. Det kommer her:

Vi udsættes for stråling fra mobiltelefoner, el-ledninger, computere, TV-skærme og andet elektronisk udstyr samt fra solen. Brugen af mobiltelefoner anses af en del eksperter som særligt skadelig, men som verden er skruet sammen i dag, er det svært at undvære den praktiske mobiltelefon. Mønttelefoner er på bare et årti blevet sjældne. Elektromagnetisk stråling kan føre til forskelligt ubehag som hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed, rygsmerter og meget andet.

Når man udsættes for stråling, oplades organismen elektrisk. Det kan man måle med et almindeligt voltmeter. Det er denne ladning, der menes at være skyld i de ubehagelige symptomer. Det er dog meget simpelt at slippe af med denne ladning. Man skal bare helt bogstaveligt have jordforbindelse. Det får man ved at gå med bare fødder f.eks. på stranden. Men det er ikke alle, der har mulighed for det til daglig. Det er også en kold fornøjelse om vinteren. Derfor vil det være praktisk at kunne få jordforbindelse på anden vis. Jeg har anskaffet et særligt armbånd til formålet og forbundet det til jorden udenfor via en ledning og en stålstav. Jeg tager så armbåndet på, når jeg arbejder ved computeren, og jeg synes at når jeg bruger armbåndet, så holder jeg mig frisk, selv efter længere tids arbejde.

Hvis det ikke er praktisk at være jordforbundet på arbejdet, så kan man også være jordforbundet medens man sover. Der findes forskellige muligheder i form af særlige lagner, måtter mm. til at opnå jordforbindelse på forskellig vis. Føromtalte armbånd kan også bruges.

At det er gavnligt for helbredet at være jordforbundet er ikke en ny opdagelse. Dr. Vogel skrev i bogen “Den lille dokter”, at det at gå barfodet kunne kurere træthed, overanstrengelse og svag kirtelfunktion. Også Rudolf Steiner skrev om det. Dengang havde man dog ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor det virker.

Ifølge David Wolfe, så vil man mærke resultater bare ved at være jordforbundet i en time om dagen, men jo flere timer, man er jordforbundet, jo bedre. Naturfolk i de varmere lande, der går med bare fødder, er næsten altid jordforbundet. Hvis du døjer med hovedpine, rygsmerter, træthed mm. når du har siddet og arbejdet foran computeren i nogen tid, så prøv det! Det skulle også kunne hindre åreforkalkning og andre sygdomme, hvor mineraler på uheldig måde ophobes i kroppen (nyresten, gigt mm.)

Kilde: Len Foley og David Wolfe

Og nej, desværre sælger jeg ikke selv udstyr til at blive jordforbundet. Jeg modtager heller ikke kommission fra David Wolfe eller andre for at skrive om fordelene ved jordforbindelse. Så jeg kan frit skrive om dets gavnlige virkninger på helbredet.

(Jeg skriver til gengæld ikke så meget om de gavnlige virkninger af de kosttilskud, som jeg sælger. Det er ikke fordi, de ikke er gode og interessante. Det er simpelthen fordi, det ikke er lovligt for mig som forhandler at anprise kosttilskud. Men information om kosttilskud kan heldigvis fås fra andre kilder.)

 

Hurtig banandessert

Har du lyst til noget sødt? I stedet for at købe junk i supermarkedet, så prøv denne meget nemme og hurtige banandessert.

Aug 012010
 

Produktnyt

  • Radius tandbørster: Denne tandbørste er noget særligt. Med 6500 fine børstehår er den superblød, skånsom og effektiv. Kvaliteten er i top, så den skulle kunne holde til 9 måneders brug. Skaftet er rigtig godt at holde på, og fremstillet af cellulose fra træ. Radiustandbørsten er større end en almindelig tandbørste, så hvis du har en lille mund, så er du nok bedre tjent med børnemodellen
  • Umeboshi (japansk blomme) puré: Denne særlige blommepuré har en meget kraftig smag og anvendes som krydderi til sushi, dressing mm.
  • Kombutang er nu tilføjet til vores store udvalg af tang.
  • Ascorbinsyre i økonomistørrelse: Vi kan nu tilbyde ren ascorbinsyre i fødevarekvalitet i økonomiske dåser med helt op til 1500 gram. Ascorbinsyre er meget nem at gøre syreneutral, hvis man ønsker det. Det kan gøres ved at blande 2 dele ascorbinsyre med 1 del tvekulsurt natron (natrium-bicarbonat). Tvekulsurt natron fås hos materialisten. Men bland ikke mere end du skal bruge med det samme, for efter blanding bliver det hurtigt til en hård klump.

 

Aspartam kan forårsage for tidlig fødsel

Det berygtede sødestof aspartam (også kaldet Nutrasweet eller E 951) har i en stor dansk undersøgelse vist sig at kunne forårsage for tidlig fødsel. Gravide kvinder, der drikker en liter aspartamsødet sodavand eller saftevand dagligt, har 78% øget risiko for at føde for tidligt. Der er tale om en særdeles omfattende undersøgelse, der ikke nemt lader sig bortforklare.

Kilde: Ingeniøren

Det føjer endnu en bivirkning til den i forvejen lange liste over aspartams skadelige virkninger. De hyppigst rapporterede bivirkninger ved aspartam er hovedpine, omtågethed og andre problemer med nervesystemet. Mere om aspartam her.

Mere harmløse og naturlige sødemidler kan du finde her.

 

Sådan kan myggeplage begrænses

Stikkende myg kan være ret irriterende om sommeren. Her er nogle råd til at begrænse myggeplagen:

  • Myg er mest aktive morgen og aften. Det er derfor en god ide at opholde sig indendørs på disse tidspunkter eller undgå bare arme og ben, hvis man er udendørs.
  • Myg tiltrækkes af personer, der har drukket øl. Det kan derfor hjælpe at holde sig fra øl.
  • Er man varm og svedig tiltrækkes myg. Man kan evt. tage et køligt bad.
  • Myg tiltrækkes af ultraviolet lys. De nye LED-lygter og lamper udsender ikke ultraviolet lys og vil derfor ikke tiltrække myg.
  • Myggelarver udvikler sig i stillestående vand. Undgå derfor åbne beholdere med vand udendørs i nærheden af dit hus. Skift vand i fuglebade, soppebasiner mm. ugentligt om sommeren.
  • Indtagelse af hvidløg kan muligvis holde myg borte. Det har vist sig effektivt til at holde visse andre blodsugende insekter borte. Også dyrkning af hvidløg i haven kan holde myg borte fra området. Du kan nemt dyrke hvidløg ved at lægge hvidløgsfed i jorden efterår eller forår. Som regel spirer de almindelige hvidløg fra supermarkedet fint.

Kilde: Dr. Mercola

 

Brug af tandtråd dagligt forlænger livet med 6,4 år

Mellem tænderne sætter der sig nemt urenheder, hvor rigtig mange bakterier kan opformeres. Dr. Mark Merriman har fundet, at brug af tandtråd derfor er endnu vigtigere end tandbørstning. Bakterierne kan forårsage paradentose, og hvad der er endnu værre, er, at de kan spredes til resten af organismen og bl.a. medføre betændelse i hjerteklappen og andre hjertekarsygdomme. Hvis man får paradentose, så er risikoen for at dø af hjertekarsygdom faktisk 3 gange højere! Derfor kan den simple handling at rense tænderne med tandtråd dagligt forlænge livet med 6,4 år i gennemsnit og spare dig for megen sygdom. Som en sidegevinst, så hjælper brug af tandtråd også mod dårlig ånde.

Kilde: Dr. Mark Merriman

 

Raw food cafe i København

På Pilestræde nær Strøget i København besøgte jeg for nyligt “42 grader Raw“, der er en cafe, hvor der kun serveres raw food – fortrinsvis økologisk. Der er ikke meget plads i cafeen, men man kan heldigvis få maden i praktisk emballage lige til at tage med ud og spise i f.eks. den nærliggende park ved Rosenborg Slot. Cafeen byder på et godt udvalg af rå salat-retter. Frisk juice, smoothies, lækker rå chokoladekage, jordbærkage mm. fås også, og er nemt at tage med hjem. Cafeen kan klart anbefales, hvis man er i området og skal have noget godt og sundt at spise.

 

Nyt “helseopskrifter.dk”

Hvis du har været inde på helseopskrifter.dk fornyligt, så har du måske set, at vi har været i gang med en større fornyelse og opgradering. Lad os gerne vide hvad du synes om det nye helseopskrifter.dk. Ud over opskrifter, så er der nu også en liste over glutenfri korn og frø.

På det nye helseopskrifter.dk finder du desuden en liste over mål- og vægtenheder, og hvad de svarer til i metriske enheder. Her kan du f.eks. få svar på hvor meget en “knivspids” egentlig er. Listen er også praktisk, hvis man f.eks. har fundet en amerikansk opskrift og skal vide hvor meget en “cup” er, eller hvis man bruger bedstemors kogebog og skal vide hvor meget et pund er.

Du er velkommen til at bidrage med flere gode opskrifter til helseopskrifter.dk. De kan sendes til undertegnede.