Jan 312010
 

Produktnyt

N-ascorbat: Økonomidåse med 1000 gram syreneutral ascorbinsyre

Flere produkter fra Weleda: Bl.a. Weather Protection Creme. Weleda, der blev grunlagt af Rudolf Steiner, var først med biodynamiske produkter til personlig pleje, og har den længste erfaring med udvikling af sådanne skånsomme hudplejeprodukter.

 

Underskud hos Monsanto og udfasning af GMOer

Kemikoncernen Monsanto, der er berygtet for sine sundhedsskadelige genmodificerede planter og giftige kemikalier, kom ud af første kvartal af deres 2009/2010 regnskab med et underskud på 100 millioner kroner, hvor de året før havde et overskud på 2,9 mia. kr. Det skyldes især at deres samlede salg er faldet med 36% i forhold til samme periode sidste år. Salget af deres mest solgte pesticid (Roundup) er faldet med hele 64%.

Kilde: Landbrugsavisen

Flere og flere landmænd verden over har erfaret hvor skadelige de genmodificerede afgrøder er for dyr og mennesker, og de boykotter derfor disse afgrøder. Også i Monsantos hjemland, USA, er der stærk modstand mod disse afgrøder.

Du kan bidrage direkte til at boykotte Monsanto ved ikke at købe Roundup til at bekæmpe ukrudt i haven. Der er naturlige alternativer som f.eks. “Ukrudtfri KVIK” og “Vegano“, hvis det er uoverkommeligt med hakkejernet. Undgå også at købe genmodificerede fødevarer. Jeffrey M. Schmith fra Institute for Responsible Technology tror at GMOer snart kan blive fortid. Du kan se hans informative foredrag om GMOer her. Foredraget handler bl.a. om GM-bomuld, der giver allergi og kløe, og om husdyr, der dør i stort antal som følge af indtagelse af GM-foder. Jeffrey M. Schmith forklarer også hvorfor GMO-teknologi er upræcis, uforudsigelig og medfører DNA-skader. Foredraget giver håb om en snarlig udfasning af GMOer.

 

Kan man stole på videnskabelige undersøgelser?

I det seneste nummer af helsebladet “Naturli” er der en interessant artikel af Carsten Vagn-Hansen med titlen “Kig på fortiden – er vi blevet sundere?”. Heri skriver han bl.a. at man kun kan stole på mellem 1 og 8% af videnskabelige undersøgelser. Det er desværre et veldokumenteret faktum at videnskabelige undersøgelser af diverse lægemidlers virkning bliver manipulerede med det formål at få ny patentmedicin godkendt og solgt. Meget mere om dette findes i bøger som “Den tilbageholdte viden om helbredelser“, “Kolesterol – myter og realiteter“, “Medicinens Mafia” og “Wayne Greens Secret Guide to Health“. Lægers uddannelse er i høj grad sponsoreret af medicinalindustrien. Derfor er det ikke alle læger, der er velinformerede om betydningen af kost og livsstil, selvom kost og livsstil er af højeste vigtighed for et godt helbred. Blandt gode bøger om sund kost og livsstil kan nævnes: “Raw Food” og “Wayne Greens Secret Guide to Health“.

 

Hvilke fødevarer er vigtigst at købe økologisk?

Det kan være dyrt at købe alle fødevarer i økologisk kvalitet, men der er også stor forskel på hvor meget forskellige afgrøder sprøjtes med pesticider med deraf følgende risiko for pesticidrester.

Disse afgrøder indeholder normalt ikke pesticidrester: Ananas, asparges, aubergine, avocado, banan, broccoli, kiwi, kål, majs, mango og ærter.

Disse afgrøder er dem, hvor der er størst risiko for pesticidrester, hvis de ikke er økologiske: Ferskner, jordbær, kartofler, kirsebær, nektariner, peberfrugt, pærer, salat, selleri, spinat, vindruer og æbler.

Indenfor nydelsesmidler er især kaffe berygtet for et meget højt indhold af pesticidrester. Der berettes om anvendelse af over 250 kg. pesticider pr. ha. i konventionelle kaffeplantager. Hvis man ikke vil undvære kaffe, så er det bedst kun at drikke økologisk kaffe.

Kilde: Dr. Mercola

 

Hvorfor spiser man, når man er mæt?

Det kan der være mange grunde til. En af dem et sult-hormon kaldet ghrelin. Det er derfor ønskeligt at undgå for høje niveauer af dette hormon. Forskning har vist, at mangel på søvn øger niveauet af ghrelin og dermed tendensen til overspisning. Også stress og dårlige følelser som vrede og sorg øger niveauet af ghrelin. Druesukker, der findes naturligt i mange frugter, kan sænke niveauet af ghrelin, medens den billige sukkerform fruktose, der anvendes i junkfood-industrien, ikke sænker niveauet af ghrelin. For at undgå overspisning er det derfor en god ide at undgå fødevarer med tilsat fruktose.

Kilde: Dr. Mercolas nyhedsbrev af 16. januar 2010

 

Det tredie krydderi og den femte smag

Smagsforstærker, E621, MonoSodium Glutamate eller MSG er nogle af de betegnelser, der benyttes for det tilsætningsstof, der også sælges under navnet “Det 3. krydderi”. Det anvendes til at give “kedelig” mad en god smag. Smagen af dette kemikalie kaldes også for den femte smag. Fra gammel tid har man kendt til fire slags smag: surt, sødt, salt og bittert. Den femte smag blev identificeret af en japansk kemiker i 1908, og denne smag kaldes “umami”, der betyder delikat eller lækker på japansk. MSG anvendes i mange fabriksfremstillede kødretter, bouillon, pålæg og andre færdigretter. I det asiatiske køkken er det særligt udbredt. MSG er desværre blevet forbundet med uheldige bivirkninger som hovedpine, omtågethed og dårlige nerver. Det kan desuden medvirke til overspisning. Der er heldigvis naturlige alternativer, der kan bidrage med denne umami-smag. Blandt de mere sunde er: Tang, svampe, tomat, selleri, valnød og citron.

 

Økonomisk sundhed

Er økonomiske op- og nedture noget, der bare sker af sig selv? Bestemt ikke. Det er planlagt. Kriser er noget, der skabes af nogle af verdens mest magtfulde familier, for at de kan få endnu mere magt og penge. Hvem de er, og hvordan de bærer sig ad, er forklaret i den chokerende og fængslende dokumentarfilm “The Money Masters“, som du kan se gratis på nettet (desværre kun på engelsk). Denne dokumentar giver også nogle bud på, hvad du kan gøre for at blive bedre rustet til at imødegå økonomiske kriser. Det handler først og fremmest om at begrænse gældsætning. I gode tider, hvor bankerne prøver at låne mest muligt ud, skal man ikke lade sig lokke til at låne penge til dyr luksus, som man sagtens kan undvære. Man risikerer at blive en slave, der arbejder for betale renter til banken. I stor skala er det, hvad der er sket for mange nationer, der har lånt penge af store internationale banker, og så må skatteyderne i disse lande døje med høje skatter for at betale renter til de internationale banker. Se filmen, hvis du har lyst, og få hele forklaringen på hvordan og hvorfor krige og kriser fremprovokeres, hvem der virkelig har magten i USA og andre store nationer, og hvordan problemet med penge tidligere er blevet løst succesfuldt. En verden, hvor vi alle er rige, er ikke utopi. Se dokumentaren og vurder selv.