Oct 302009
 

Natracare bind: Økologiske hygiejnebind til kvinder, der tillader huden at ånde. Gængse bind har ofte et lag tætsluttende plastic, der desværre kan medvirke til udvikling af dårlig lugt, svamp mm. De gængse bind indeholder også tit blegemidler, der kan give hudirritation. Derfor har vi skaffet disse bind, der er fremstillet af bl.a. økologisk bomuld og er fri for blegemidler. Vi kan skaffe flere varianter, hvis vi ikke lige har den variant, som du foretrækker.

 

Utestet vaccine mod H1N1 (svineinfluenza)

Vaccinen mod svineinfluenza ventes meget snart at blive tilbudt i Danmark. Som jeg var inde på i sidste nyhedsbrev, indeholder den ekstremt sundhedsskadelige ingredienser. Ifølge Aftenbladet har vaccinen allerede krævet sine første dødsofre i Sverige. I Danmark er der voldsom skepsis, også blandt læger og sygeplejersker, hvor de fleste fravælger vaccinen. Læge Claus Häncke fra Vitalrådet fraråder direkte sine patienter at blive vaccineret: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/09/14/033708.htm .

Grundlaget for at anvende vaccinen er særdeles uvidenskabeligt hvilket amerikaneren Gary Null forklarer her. Men der er en kæmpe profit til producenterne. Hvad er den skjulte dagsorden bag massevaccination? Det giver Aaron Russo et bud på i hans chokerende og afslørende dokumentar “Freedom to Fascism“. Hvis du forstår engelsk, så kan det klart anbefales at se den.

 

Foredrag om GMO

Jeg var med til Percy Schmeisers foredrag om GMOer på Hovborg Kro den 12. oktober. Han var på Christiansborg dagen efter, hvor han også holdt foredrag. Men det lader til at de gængse medier forsøger at tie GMO-problematikken ihjel (måske er de i lommen på kemi-industrien?)  Der er ikke efterfølgende blevet skrevet eller sagt meget om det. Jeg forsøgte at få en kronik i Fyns Stiftstidende om emnet, men den ville de ikke trykke. Derfor har jeg skrevet mere detaljeret om Percy Schmeisers foredrag her, og om de store problemer som GMOer har forvoldt de steder i verden, hvor de anvendes.

 

Acrylamid og kræft

Vi har før været inde på emnet acrylamid, der er et kræftfremkaldende stof, der dannes ved opvarmning af stivelsesholdige fødevarer som mel og kartofler. Jo mere opvarmning, jo mere acrylamid dannes. Derfor er “fødevarer” som kartoffelchips, kiks og småkager, der er bagt knas-tørre hele vejen igennem, også de fødevarer, der indeholder mest acrylamid.

Nu er det kommet frem at acrylamid er op til 1000 gange mere kræftfremkaldende sammenlignet med andre kræftfremkaldende ingredienser i fødevarer (Kilde: “Healing with living foods”, nyhedsbrev nr. 57 af 29. september 2009.)

Hvis man får kræft, kan det derfor være en god ide at undgå eller stærkt begrænse indtagelse af brød, kartofler, kage og lignende. Få i stedet masser af råkost med overvægt af grønne grøntsager. Inspiration til opskrifter kan du bl.a. finde i “High on Smoothies” af Mads Bo Pedersen.

 

Alkohol fjerner B1-vitamin og magnesium

Alkohol fjerner magnesium fra kroppen og nedbryder B1-vitamin. Derfor kan alkohol være årsag til knogleskørhed, krampe, dårlig søvn mm. B1-vitamin er vigtigt for mentale funktioner, og mangel kan bevirke at man let bliver irriteret og frustreret. (Man læser også tit om at berusede folk bliver involveret i slagsmål). Personligt mener jeg at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på max. 14 – 21 genstande om ugen er langt, langt over hvad der er tilrådeligt. Med sådan en vildledende anbefaling fra Sundhedsstyrelsen er det måske ikke så mærkeligt at omkring 400.000 danskere lider af knogleskørhed.

 

Stueplanter kan rense luften

Brug af planter til forbedring af indeklimaet er noget som bl.a. NASA har undersøgt. Måske skal der en dag være stueplanter på en rumstation. Det har vist sig at mange stueplanter er gode til at rense luften for sundhedsskadelige stoffer og give et bedre indeklima. Her finder du en liste over nogle af det mest velegnede stueplanter til formålet: The New Ecologist

Også “Svigermors skarpe tunge” (Sansevieria trifasciata) skulle være rigtig god. Den skulle være den bedste til at øge luftens iltindhold og er derfor også velegnet til soveværelser. Og så er den tilmed blandt de nemmeste at passe, da den tåler udtørring.

 

Hvorfor er spirer noget af det sundeste man kan spise?

Spirer har en langt højere ernæringsmæssig værdi sammenlignet med de tørre uspirede frø. Nogle af de processer, der sker ved spiring er:

  • Vitaminer, der kun findes i meget små mængder i tørt frø, dannes i større mængder.
  • Kompleks protein omdannes til mere simple essentielle aminosyrer.
  • Fedtstof omdannes til essentielle fedtsyrer (bl.a. omega 3 og lecithin).
  • Spirerne optager mineraler og sporstoffer fra vandet. Disse mineraler bindes til aminosyrerne, så de bliver let-optagelige.

Kilde: “The Sprouting Book” (Spirebogen) af Ann Wigmore

Spirer skal spises rå. De kan bruges som de er i salat, eller de kan indgå som del af grøn puré. (Ved opvarmning af frugt og grønt til over ca. 45 grader C. ødelægges en del aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer mm. og mineralerne bliver vanskeligt optagelige. Derfor bør frugt og grønt overvejende spises råt.)

Hvis du vil prøve om spirer er noget for dig, inden du investerer i en spireboks, så kan du også dyrke dem i et stort glas. Læs hvordan her: Dyrkning af spirer

Spirer kunne være en væsentlig del af løsningen på verdens sult- og underernæringsproblemer. Det virker som en hån mod de sultende og underernærede, når visse hjælpeorganisationer sender hvidt mel og hvidt sukker som “nødhjælp”. Hvis de i stedet sender forskellige typer frø, der er egnede til spiring, så ville man med små midler få en sund og velnæret befolkning. Ved øget anvendelse af spirer kunne man sagtens ernære klodens befolkning, selvom den skulle blive mangedoblet i antal.

 

Del ud af dine gode erfaringer

Har du gode erfaringer med kosttilskud, så er du meget velkommen til at lade andre vide om det. Du kan f.eks. skrive om det i debatfora på internettet. Forhandlere og producenter af kosttilskud må ikke anprise disse. Det er som hovedregel ulovligt at hævde, at kosttilskud har sundhedsfremmende egenskaber, hvis man producerer eller sælger disse. Hvad de forskellige tilskud er godt for, må man derfor læse sig til i bøger eller få vejledning om fra ernæringsterapeuter m.fl. Eller man kan søge på nettet. Så er det en fordel, at der er mange forbrugere, der deler ud af deres erfaringer.