Sep 302009
 

Produktnyt

Prøv Dryerballs i tørretumbleren og forkort tørretiden og få mere blødt og behageligt tøj.

Biorepair er en ny særlig tandpasta med emaljereparerende egenskaber.

High on Smoothies” er en ny bog af Mads Bo Pedersen, der viser dig hvordan du nemt laver sunde smoothies, så du kan drikke friske grøntsager og frugt. Jeg stræber efter selv at få grønsagssmoothie hver dag. Jeg kan tydeligt mærke at det gavner mit energiniveau og velbefindende. Få inspiration fra denne bog, der er anbefalet af bl.a. Carsten Vagn-Hansen.

 

Sundhed fra Guds Apotek

Vi har nu skaffet Maria Trebens berømte bog “Sundhed fra Guds Apotek“. Bogen giver anvisninger på anvendelse af urter til behandling af et stort antal sygdomme, også mere alvorlige. Der er også solstrålehistorier i bogen om mirakuløse helbredelser af leukæmi, sukkersyge, sklerose og meget andet ved hjælp af urter. Mange af urterne kan nemt findes i den danske natur eller måske i din egen have.

 

Har du brug for bestemte urter?

Hvis du mangler bestemte urter, som vi ikke har, så har Natur-Drogeriet et kæmpe udvalg, som vi kan skaffe fra i løbet af få dage. Bare send os en mail.

 

Tvekulsurt natron og kræftbehandling

I sidste nyhedsbrev havde jeg et indlæg om tvekulsurt natron som hjælp til behandling af kræft. Vi har nu fundet mere præcise oplysninger om hvordan det bruges og ved hvilke former for kræft det er mest relevant. En artikel om dette ligger nu på helsekonsulenten.dk

 

Foredrag om GMO

Økologisk landsforening har inviteret Percy Schmeiser fra Canada til at holde foredrag her i Danmark om hans kamp mod kemifirmaet Monsanto og deres ufine metoder. Percy Schmeiser er landmand i Canada og fik hans marker inficeret med pollen fra Monsantos genmodificerede afgrøder på nabomarker. Som om det ikke var slemt nok, så tillod Monsanto sig den frækhed at sagsøge ham for at have benyttet sig af deres gener uden at betale licens for det. Det blev til en hård og langvarig kamp i det canadiske retssystem.

Percy kommer til Hovborg Kro i Vestjylland den 12. oktober og til Christiansborg den 13. oktober.

Du kan boykotte Monsanto, bl.a. ved ikke at købe deres Roundup, som sælges i visse supermarkeder, planteskoler og havecentre. Men det køber du jo nok ikke alligevel. Et bedre alternativ, hvis det er uoverkommeligt at håndluge, er naturlige midler som f.eks. Ukrudtsfri Kvik fra Ecostyle eller Vegano eller måske en ukrudtsbrænder. En tredie mulighed er biodynamisk ukrudtsbekæmpelse:

 

Biodynamisk ukrudtsbekæmpelse

Ukrudt kan bekæmpes uden kemi. Det ved de biodynamiske landmænd. De fremstiller selv præparater lavet af de ukrudtsplanter som de ønsker at bekæmpe. Hvordan gør de det? Læs om det i Maria Thuns Havebog.

 

Månedens bestseller

Kolesterol – myter og realiteter” af Uffe Ravnskov holder sig stabilt på toppen af vores bestsellerliste, hvor den har ligget siden vi fik den ind i vores butik. Det er nok heller ikke så mærkeligt i betragtning af at den kolesterolsænkende medicin af statin-typen med de alvorlige bivirkninger er den mest solgte medicin i Danmark, hvor næsten 200.000 mennesker tager den.

 

Farligt at blive vaccineret mod influenza

Vaccine mod influenza A (svineinfluenza) ventes klar i løbet af få uger. I Nordamerika blev der lavet en undersøgelse blandt sundhedspersonale, der viste at omkring halvdelen af dem, der svarede på undersøgelsen, ikke ville lade sig vaccinere. (Kilde: Dr. Mercola). For nogle år siden kom det også frem her i Danmark at lægerne på Rigshospitalets neurologiske afdeling ikke ville lade sig vaccinere mod influenze pga. de mulige bivirkninger ved denne vaccine. Jeg har sammenfattet en lille artikel på helsekonsulenten.dk om farerne ved at blive vaccineret.

 

Sundere slik

Alm. slik og anden junkfood er fyldt med tomme kalorier og mangler de vitale næringsstoffer, som kroppen har brug for. Når man spiser meget af den slags, så kommer man i underskud med alle de vitale ingredienser, der findes i sunde, uraffinerede fødevarer. Bl.a. derfor giver alm. slik og junkfood trang til at spise mere og mere og mere for kroppen mangler de vitale næringsstoffer. På den måde kan man blive smækfed og totalt underernæret på en gang! (Vi anbefaler et meget højt indtag af rå grønne grøntsager som en løsning på det problem).

Vi har udviklet et par nye opskrifter på sundere slik, nemlig rå marcipanbrød og rå kokosbrød (til erstatning for “Bounty” bars). Det er også noget børn kan lave hvis de keder sig i stedet for at købe usund slik. Den rå slik fremstillet af sunde ingredienser giver en utrolig mæthedsfornemmelse, så man ikke føler trang til at spise så meget.