Aug 282009
 

Produktnyt

Den efterspurgte Symbioflor med gavnlige mælkesyrebakterier er nu kommet i en ny forbedret udgave: Symbioflor+

Vi har fået ny leverandør af Chia frø. Det betyder stort prisfald, så du nu får disse næringsrige frø til kun 99,00 kr. for 500 gram.

Swedenkräuter: Et alkoholbaseret urteudtræk med en særlig sammensætning af urter, der blev udviklet af den svenske læge Dr. Samst og siden brugt af bl.a. Maria Treben – en klog kone fra Østrig. Du kan læse mere om dette spændende produkt i hæftet “Maria Treben & Schwedenkräuter”. Bemærk at man kan lade alkoholen dampe af alkoholbaserede urtetilskud før indtagelse, hvis man vil begrænse mængden af alkohol.

Andet nyt er bl.a. Amino Jern – det skånsomme jerntilskud, samt abrikoskerner.

 

Billig hjemmelavet “tandpasta”

Jeg har længe anbefalet “Brolacta”-tandpastaen, fordi den som den eneste på markedet ikke indeholder glycerin. Ifølge Dr. Judd (forfatter til “Good Teeth, Birth to Death”, så hindrer glycerin gendannelse af tandemalje. Hvis man ikke kan lide smagen af Brolacta er der også en anden mulighed, der tilmed er meget billig: Køb noget tvekulsurt natron (natriumbicarbonat) hos materialisten, drys det på en våd tandbørste og børst tænder i det. For at få en god smag anbefales det at tilsætte en teskefuld sød steviosid pr. 100 gram tvekulsurt natron. Så smager det næsten som “rigtig” tandpasta.

Tvekulsurt natron anvendes bl.a. til bagepulver. Men det har flere interessante anvendelsesmuligheder. Det hæmmer svampevækst og er således godt til at fjerne dårlig lugt fra sko mv. Men særlig interessant er dets forebyggende virkning mod kræft:

 

Forebyggelse af kræft

Kræft er desværre blevet meget udbredt i vor tid. Det skyldes nok bl.a. forandringer i livsstil og kost. Et surt og iltfattigt miljø i kroppen er noget, som kræftceller elsker. (Et surt miljø bidrager også til nedbrydning af knogler og tænder og giver knogleskørhed). Hvad giver et surt miljø i kroppen? Nogle af de værste syndere er alkohol, sukker og kaffe. Alkohol er værst ifølge Victoria Boutenko (forfatter til “Greens Can Save Your Life”. Animalske fødevarer incl. æg og mælkeprodukter samt mel og gryn er også syredannende, så overdreven indtagelse af disse er heller ikke det bedste.

Det kan være meget gavnligt at skabe et neutralt eller svagt basisk miljø i kroppen. Rå grøntsager hjælper til at skabe et mere basisk og iltrigt miljø, som kræftceller ikke kan tolerere. Kogte eller stegte grøntsager er desværre svagt syredannende og iltfattige, så det er bedst at indtage grøntsagerne i rå form. Især blad-grønt og agurk er gode basedannere. Er man ikke vandt til råkost, er det ikke sikkert at man kan tolerere fra den ene dag til den anden at gå over til store mængder råkost. Så må man gøre det gradvist og lytte til sin krops signaler.

Kartoffelvand er også en effektiv basedanner. Det laves ved at skære en økologisk rå kartoffel i tynde skiver og lægge skiverne i en kande med en halv liter rent vand. Stil vandet i køleskabet natten over og drik det næste morgen FØR morgenmaden. Alma Nissen i Sverige helbredte gigtpatienter med denne drik, der er noget af det mest syreudrensende. Bemærk at kartoflen skal skæres i skiver. Den skal IKKE rives på et rivejern, da det vil tilføre kartoffelstivelse til vandet, så det bliver mindre effektivt.

En anden effektiv basedanner er tvekulsurt natron. Det giver også et iltrigt miljø i organismen. Den italienske kræftlæge Dr. Tullio Simoncini i Rom anvender faktisk tvekulsurt natron til kræftbehandling. Ved pH på 7,4 (svagt basisk) bliver kræftceller inaktive og ved PH på 8,5 dør de, medens de sunde celler vil overleve. Nej, jeg har ingen økonomiske interesser i at sælge tvekulsurt natron. Du finder det ikke i min butik. Hvis jeg solgte det, så ville jeg være underlagt statscensur og kunne ikke skrive om dets gode egenskaber her. Du kan købe det hos materialisten for småpenge. Tvekulsurt natron og andre bicarbonat-forbindelser findes naturligt i kildevand. I områder med højt indhold af bicarbonat-forbindelser i drikkevandet er folkesundheden væsentlig bedre end gennemsnittet.

Hvordan står det til med pH-en i din krop? Det kan du nemt teste ved at tisse på en strimmel indikatorpapir. Den skal helst være tæt på 7. Du kan også nøjes med at slikke på indikatorpapiret. Det giver ofte samme resultat.

Som nævnt er det også vigtigt at undgå et iltfattigt miljø i organismen. Rygning giver iltmangel i organismen og kan derfor fremme kræft. Motion i frisk luft bidrager til at ilte organismen og er derfor at anbefale, især hvis man har stillesiddende arbejde.

Varme er også en god hjælp i kampen mod kræft. Det er blevet opdaget at kræftceller dør ved en temperatur, der er 2 grader lavere, end hvad raske celler kan tolerere. Hvis man får feber, så er det som regel fordi kroppen prøver at bekæmpe skadelige mikroorganismer. Så med mindre der er tale om ekstrem og farlig feber, så skal man ikke forsøge at køle en feber ned. Tværtimod, for feberen helbreder.

Men der er noget, der synes vigtigere end alt det ovenstående i kampen mod kræft og sygdom i almindelighed: Mental sundhed. Dr. Vogel skrev i hans bog “Den lille Doktor” at en negativ psykisk indstilling er en af de største kræftfremkaldende faktorer. Undgå så vidt muligt stress og undertrykkelse.

Referencer:

 

Forebyg nyresten

Nyresten er en forholdsvis almindelig og ret ubehagelig lidelse, som man heldigvis kan gøre en del for at forebygge. Vigtigst er det at få tilstrækkeligt med rent vand. Vand vil hjælpe til at opløse de mineraler og salte, der danner sten. Derudover kan det hjælpe at undgå visse fødevarer, der har tendens til at forårsage sten-dannelse. Især soja-produkter, svinekød og øl anses for store syndere. Andre problematiske fødevarer er raffineret sukker og salt, hvidt mel, peber, pasteuriserede mælkeprodukter og fødevarer med et højt indhold af oxalsyre (især rabarber, asparges, rosenkål og spinat), så indtagelse af disse bør begrænses.

Referencer:

  • Dr. Mercola
  • A. Vogel: “Den lille doktor”.

 

GMO forurening i svensk majs

At der ikke er styr på GMO har længe været et problem, og nu er det rykket tæt på. Fornyligt kom det frem, at der ved en fejl blev leveret GMO-majs af typen Mon 810 fra Monsanto til svenske mælkeproducenter. Majsen blev sået og planterne anvendt til kvægfoder i Sverige. Mælken fra køerne blev leveret til Arla. Majssorten Mon 810 er genmodificeret til at producere insektgift mod majsborebillen. Det vil sige at majsplanten indeholder insektgift. Majsborebillen kan være et problematisk skadedyr under varmere himmelstrøg, men ikke i Nordeuropa. Denne majssort har i forsøg med rotter givet lever- og nyreskader samt nedsat frugtbarhed. Mere om GMO her: ludvigslyst.dk

 

Sund tærte med bær

Det er nu sæson for blåbær, brombær og sene hindbær. Prøv denne lækre opskrift på rå tærte med bær. Den er nem og hurtig at lave. Den er sund, og så er det nemt at vaske tærteformen bagefter, for intet brænder på, når man tilbereder råkost. Denne tærte har været en succes hver gang jeg har serveret den.