May 192009
 

Produktnyt

Som lovet i sidste nyhedsbrev er der kommet spændende nye bøger i butikken:

Kolesterol – myter og realiteter” af den danske læge Uffe Ravnskov er nu kommet på dansk. Denne bog afslører en af medicinalindustriens største pengemaskiner: Salg af kolesterol-sænkende medicin (især de såkaldte statiner), der ofte har alvorlige bivirkninger. Denne type medicin er måske den mest anvendte i verden. Der er endda raske mennesker, der får denne medicin forebyggende!!! Det sørgelige er at sænkning af kolesteroltallet normalt ikke gavner helbredet, snarere tvært imod, som Uffe Ravnskov dokumenterer. Blandt bivirkningerne ved statiner er hukommelsestab, impotens og øget risiko for kræft. Desuden hæmmes kroppens egen produktion af det vitale coenzym Q10 med muskelbesvær til følge. Man ser nogen gange folk på statiner, der ryster voldsomt med hænderne. Bogen, der tidligere udkom på engelsk, gjorde Uffe Ravnskov verdensberømt, og han modtog Leo-Huss-Walin prisen i 2007 for “uafhængig forskning inden for naturvidenskab og medicin.” Bogen er let at forstå for almindelige mennesker og bør helt klart læses af alle, der er interesseret i sandheden om kolesterol-sænkende diæt og/eller medicin.

Ordbog” ved Christian Aagaard er efter min mening den bedste danske ordbog. Den er skrevet for at gøre det så let som muligt at opklare og forstå betydningen af de ord, som man slår op. Selv studerende med et mindre ordforråd vil have nemt ved at anvende denne ordbog, som burde findes på alle dansksprogede uddannelsessteder. Det er den perfekte gave til alle, der studerer.

 

Sundere Grillmad

Grillning er udbredt i sommermånederne, men det kan være fornuftigt at begrænse indtagelsen af grillmad fordi grillning forårsager dannelse af skadelige stoffer i maden. Især skal man undgå at overfladen bliver forkullet. Sorte områder på den grillede mad bør ikke spises. Dette gælder også ved stegning på pande eller ovnstegning. Det er bedst at begrænse temperaturen og så til gengæld stege eller grille i lidt længere tid så sort-svidning undgås.

Det hjælper ganske meget at marinere kødet før grillning. Undersøgelser har vist at marinering af kød i 6 timer i rødvin eller øl begrænser dannelsen af nogle af de sundhedsskadelige stoffer med op til 90%. Samme effekt har en marinade lavet af olivenolie, citronsaft og hvidløg. Det er derfor en god ide at marinere kødet. Det giver sikkert også en bedre smag.

Kilde: Dr. Mercola

Til daglig foretrækker jeg selv at kødet koges. Så kommer temperaturen aldrig over 100 grader. Det er også nemmere for fordøjelsessystemet at håndtere kød, der ikke har været udsat for høje temperaturer.