Feb 132009
 

Aluminium i vacciner

Jeg har før været inde på faren ved at lade sig vaccinere mod influenza, fordi denne vaccine indeholder kviksølv, der kan have alvorlige bivirkninger, bl.a. sklerose. Anvendelsen af kviksølv i andre typer vacciner er derfor på retur, og det anvendes ikke i vacciner til børn. Men desværre betyder det ikke at disse andre vacciner nu er sikre, for i stedet for kviksølv indeholder de nu ofte aluminium, der også kan give alvorlige bivirkninger som parkinsons syge og alzheimer. Heldigvis er vaccination frivilligt. Du ret til at sige fra.

 

Psykofarmaka i modvind

I sidste nyhedsbrev bragte vi linket til dokumentaren om psykofarmaka – medicinalindustriens største svindelnummer: Medborgernes Menneskerettigheds Kommissions web-site . Dette budskab er nu ved at komme ud til den brede befolkning. For et par uger siden blev denne dokumentar nemlig også omtalt og linket til i verdens største helsenyhedsbrev (Dr. Mercolas nyhedsbrev). For nyligt er 2 af de store producenter af psykofarmaka (amerikanske Eli Lilly og sweiziske Pfizer) blevet idømt milliardbøder, bl.a. for at sælge ikke godkendte psykofarmaka. Mange psykofarmaka er ikke bedre end placebo (virkningsløse piller). Mod depression har motion vist sig at være effektivt, og så undgår man naturligvis de alvorlige bivirkninger fra psykofarmaka.

 

Begræns acrylamid

Acrylamid er et kræftfremkaldende stof, der dannes i kulhydratholdige fødevarer, når disse opvarmes til over 120 grader. F.eks. chips, pommes frites, kiks, knækbrød, ristet kaffe og meget andet indeholder acrylamid. Jo højere temperatur og jo længere opvarmningstid tid, jo mere acrylamid dannes. Smid derfor brødristeren ud eller brug den kun meget sjældent. Den øger indholdet af acrylamid i brødet. Nogle frabrikanter af havregryn rister dem for at få en “bedre” smag. Undgå disse. Det er bedre at spise de almindelige dampbehandlede havregryn, der ikke er opvarmet så kraftigt.

Acrylamid kan begrænses. Det har nu i en kinesisk undersøgelse vist sig, at krydderiet gurkemeje nedsætter acrylamids ødelæggelse af [bortcensuret]. Gurkemje kan købes i ren form, og det er også en væsentlig bestanddel af karry. Tilsætning af rosmarin, ekstrakt af grøn te eller ekstrakt af bambusblade i brøddej hæmmer dannelsen af acrylamid under bagningen.

Det bedste er naturligvis så vidt som muligt at holde sig til råkost. Så bevares de gavnlige enzymer i fødevarerne også intakte.

Kilde: Mit Helbred nr. 6 2008.